PET-chef central i ny bog men: Scharf stoppede selv en bog om PET

En tidligere PET-agent og dennes forlag blev angiveligt presset til at droppe en bog om PET og aktionsstyrken.

Da Jakob Scharf var chef for Politiets Efterretningstjeneste, PET, stoppede han personligt en bog om efterretningstjenesten og aktionsstyrken.

Det fortæller bogens forfatter, en 48-årig tidligere PET-agent, i et interview i Ekstra Bladet søndag.

Jakob Scharf truede angiveligt forfatteren og forlaget Lindhardt og Ringhof med bål og brand, hvis bogen blev udgivet.

Forfatteren fortæller, at han desuden blev opsøgt i sit hjem af to PET-medarbejdere, der truede med anholdelse, en sigtelse for brud på tavshedspligten samt et fogedforbud mod bogen.

Det fik den tidligere PET-agent til at droppe bogen efter aftale med forlaget.

Læs mere om PET bogen og forbuddet her

Forlag nægtede PET adgang til at læse afslørende bog inden udgivelse. Så greb PET til fogedforbud. Overblik her

- Hvis jeg havde været alene, så havde jeg taget kampen op. Men jeg valgte at droppe bogen af hensyn til min familie, siger den 48-årige tidligere politiassistent til Ekstra Bladet.

- Jeg blev presset af PET til at lukke bogen helt ned.

Han arbejdede ti år i Politiets Aktionsstyrke og fem år som agent i PET. Han stoppede i efterretningstjenesten i 2010.

Den tidligere PET-medarbejder er derfor overrasket over, at Jakob Scharf nu selv medvirker i en bog om PET, "Syv år for PET- Jakobs Sharfs tid".

Københavns Byret har nedlagt et fogedforbud mod udgivelsen af bogen efter ønske fra PET. Men Politiken har valgt at gå imod forbuddet og bringer søndag hele indholdet af bogen som et særtillæg.

Den 48-årige tidligere PET-agent fortæller, at han gav sin arbejdsgiver lov til at læse manuskriptet til bogen.

- Jeg havde fået både Hans Jørgen Bonnichsen (tidligere PET-chef, red.) og min egen chef i PET samt en jurist til at læse manuskriptet, og de mente ikke, at der var de store problemer, siger han til Ekstra Bladet.

- Men Jakob Scharf mente, at bogen skulle stoppes øjeblikkeligt og manuskriptet destrueres, tilføjer han.

Også administrerende direktør på forlaget Lindhardt og Ringhof Lars Boesgaard er forbløffet over bogen "Syv år for PET- Jakobs Sharfs tid".

- Jeg har personligt siddet over for Jakob Scharf og hans jurist, der gjorde det fuldkommen klart, at det var helt udelukket, at man kunne være ansat i PET og så skrive en bog om det, siger Lars Boesgaard til Ekstra Bladet.

 

Emneord: PET, Fogedforbud, Bøger, Forlag, Jakob Scharf, People's Press, Morten Skjoldager, Censur
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 24.09.20 Ledelse
    Lederne udsteder løfte om nultolerance over for sexchikane

    Lederne har i dag indrykket helsidesannoncer i en række aviser som led i en kampagne mod sexchikane. Ledere opfordres til at skrive under på et løfte om nultolerance over for sexchikane.

  • 20.09.18 Velfærd
    Velfærd i udvikling med mere OPS

    Folkemødet er en arena med sin egen komplekse økologi og navigationsvilkår. Det er derfor tid til, at du allerede nu planlægger næste år, hvis du vil have succes, siger projektleder på OPS-Scenen Steen Houmark. Den 24/9 udgiver han bogen ”Velfærd i udvikling” – Et folkemødeprojekt.

  • 28.08.17 Ledelse
    Ny bog sætter fokus på det vi ikke taler om: kærlighed og ensomhed i arbejdslivet

    Det er ikke nødvendigvis noget, vi taler åbent om – at føle sig ensom på sin arbejdsplads eller den betydning kærlighed i arbejdslivet har, men det er vigtigt at forholde sig til det.

  • 16.01.17 Ledelse
    Ny bog om distribueret ledelse: Ingen leder står alene

    Formelle ledere kan ikke tage ansvar for hver eneste handling i en kompleks organisation. Derfor distribueres ledelse i stor stil til medarbejderne, påpeger konsulent i COK,Mai-Britt Herløv Petersen og Susanne Ploug Sørensen i ny bog om emnet.

  • 22.08.13 Ledelse
    Ny bog: Konflikter og vold – en faglig udfordring

    Social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere er blandt de faggrupper, der oftest bliver udsat for trusler og vold på jobbet. Det kan have alvorlige konsekvenser både for den medarbejder, det går ud over, og for hele arbejdspladsen. Hent viden om og værktøjer til at forebygge konflikter og vold på arbejdspladsen i ny bog fra det landsdækkende initiativ Vold som Udtryksform.