Politiets Efterretningstjeneste bliver i disse dage kritiseret for manglende åbenhed over for offentligheden i forbindelse med den omfattende politiaktion fredag.
En aktion, der lukkede store dele af landet ned.
Senest har en række politikere kritiseret PET for ikke at give nogen meldinger på, hvad aktionen handlede om.
Chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Finn Borch Andersen, siger nu, at han forstår behovet for en melding.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
- Jeg har fuld forståelse for, at danskerne har en stor interesse i det arbejde PET udfører. Det gælder naturligvis ikke mindst i en situation som sidste fredag, hvor rigtig mange mennesker blev direkte berørt af vores arbejde. Det er imidlertid et grundvilkår for en efterretnings- og sikkerhedstjeneste som PET, at vi i mange situationer ikke kan fortælle offentligt om vores arbejde, da det ofte vil kunne være ødelæggende for de opgaver, vi er sat i verden for at varetage, skriver Finn Borch Andersen i en skriftlig kommentar til DR Nyheder.
Efter fredagens aktion var det Københavns Politi, der på to pressemøder gav information til offentligheden. Politiet fortalte, at man en overgang frygtede, at en konkret gruppe af personer var truet på livet.
Københavns Politi fortalte også, at man gennem et stykke tid havde kørt en konkret efterforskning af en trussel mod samme gruppe.
Episoden, der førte til aktionen, viste sig dog at bero på en misforståelse.
I forbindelse med fredagens aktion blev det fra politiets side aldrig oplyst, hvilken konkret gruppe af personer, som politiet frygtede var i fare.
Tirsdag aften kunne DR Nyheder fortælle, at det var en gruppe af herboende iranere, hvis liv PET frygtede for. PET har hidtil ikke ønsket at kommentere fredagens aktion eller DR Nyheders oplysninger om iranerne.
Og det er der en ganske god grund til, siger PET-chefen nu.
- Hvis offentligheden eksempelvis ved, hvordan vi beskytter truede personer, kan personer med onde hensigter planlægge efter det. Hvis vi offentligt fortæller, hvilken konkret viden vi ligger inde med, risikerer det at afsløre det efterretningsarbejde, som er grundlaget for hele vores virke. Men vi er fuldt ud opmærksomme på kritikken og på, at vi bør tilstræbe åbenhed, når det er muligt, skriver Finn Borch Andersen til DR Nyheder.
Politiet jagtede fredag en sort Volvo på svenske plader. Man frygtede, at personerne i bilen ville begå et angreb mod konkrete personer i Danmark.
Flere medier har erfaret, at der skulle være tale om herboende iranere, som skulle være mål for en form for dødspatruljer udsendt af den iranske stat.
Men mændene i Volvoen var bare tilfældige småkriminelle, som politiet ved en fejltagelse fattede mistanke til.
Siden har kritikken haglet ned over myndighederne, fordi der ikke er kommet en præcis forklaring på, hvorfor så mange mennesker måtte finde sig i at sidde i kø på motorveje på grund af lukkede broer.
