Radioudsendelsen Detektor fortæller ifølge en artikel på Folkeskolen.dk med citater fra flere centrale kilder, at der ikke er sket et statistisk signifikant fald i de danske skoleelevers resultater i matematik i den internationale Pisa test fra 2009-2012.
Det har ellers i denne uge været kraftigt omtalt i medierne, at Pisa-testen viser, at danske elever er blevet dårligere til matematik. Men en granskning af tallene viser tilsyneladende, at det er en stramning af, hvad der kan konkluderes.
Historien kommer efter, at der før selve offentliggørelsen af resultaterne var debat om, hvorvidt rangliste placeringerne overhovedet skulle meldes offentligt ud. Også ifølge en artikel på folkeskolen.dk havde OECD nemlig udtalt, at det ikke giver mening at tale om de enkeltes landes placering på ranglisten.
DR opsummerer forløbet omkring Pisa-offentliggørelsen i artiklen "Undervisningsministeriet brugte selv omstridte PIsa-ranglisteplaceringer".
Set med kommunikationsbrillerne på er èn ting sikket: Forvirringen om Pisa er stor, men igennem medierne sætter Pisa en meget markant dagsorden og falder ind i en agenda om, at danske elever skal gøre det fagligt bedre og have bedre karakterer i matematik.
Måske skal vi spørge os selv, hvor meget ranglister, karakterer og tests fylder i samfundsdebatten om vores unge.
Hvad retning taler vi uddannelserne hen imod?
Jeg kender flere elever, der går i 9. klasse, som klarer sig godt i skolen. Jeg hører her en træthed over, hvordan lærere, skole og samfundsdebat hele tiden taler om karakterer, tests og afgangsprøver. Ja, der går næsten ikke en dag i skolen uden, at ord falder som fx – ”det her er vigtigt for afgangsprøverne”.
Tænk hvis krudtet i skolens og samfundsdebattens fortælling til og dialog med de unge i stedet gik mere på spændende emner og læring og på muligheder i fremtidens verden end på ranglister, karakterer og tests.
Tænk hvis den virkelighed de unge lever i med digitale medier i fritiden også var en del af virkelighedens læring i klasseværelset.
Og tænk hvordan det må være, for de elever som har svært ved de boglige fag, at de hele tiden skal have præciseret deres standpunkt. For slet ikke at tale om nogle af dem med vanskeligheder som vi gerne vil inkludere til den almindelige skole fra specialordninger.
Der tales også om, at vi gerne vil have flere til at vælge erhvervs- og håndværksfag, så gymnasierne og de lange boglige uddannelser ikke pr. automatik ses som den bedste vej for flest mulig.
Kan den massive fokus på ranglister, tests og karakterer være med til at italesætte vores uddannelsessystem og vores unge i retninger, som vi måske slet ikke ønsker?
I Kina er internettet blevet ”renset”
Da Pisa resultaterne blev offentliggjort i pressen, stod en række aktører i kø for at udtale sig om, at danske elever skal være meget bedre til matematik, og at skolerne skal måles på dette.
I et debatprogram på tv udtalte undervisningsministeren, at eleverne måske er blevet for dovne, og at det da kan være ok, hvis skolelærerne systematisk sender sms’er hver morgen til forældrene, hvis nogle kommer for sent. Formanden for skolelederne har nemlig foreslået, at vi skal gøre som i Kina, hvor det virker meget effektivt.
Undervisningsministeren nævner også Kina som et eksempel på, at eleverne er blevet bedre til matematik. Tænk sig at Kina skulle blive eksemplet at sammenligne os med.
I samme dags medier blev det omtalt i en notits, at det endelig var lykkedes for det kinesiske styre at ”rense internettet” definitivt, så der ikke stod nogle usandheder om Kina længere. Det handlede vist bl.a. om Tibet. Fra Japan fortalte en elev i øvrigt, at der altid var ro i klassen, for læreren talte jo hele tiden.
De færreste vestlige unge ville vist bryde sig om at vokse op fjernt fra værdier som fx demokrati og ytringsfrihed. Men børnene er bedre til matematik, siger Pisa. Så derfor er Kina altså det gode eksempel.
Hvad kommer først – engagement eller karakterer
Måske er der andet i livet, der er vigtigere end at få en karakter højere. Tænk hvis dette ”andet” er god læring og engagement i en kultur fyldt med danske og vestlige værdier.
Og tænk hvis det netop er dette ”andet”, der gør, at motivation, lyst og arbejdsglæde måske også får karaktererne til at gå et skridt højere op.
Målet er vel ikke at rykke syv pladser frem i matematik på PISAs rangliste og bygge et skævt kinesisk tårn i Danmark?
Visionen og drømmen om fremtidens uddannelser i Danmark er vel andet og større?
