Ældre er ofte alene med deres tanker om døden. "Ofte handler det om at få en sikkerhed for, at de kan få lov til at dø her og slippe for at komme på sygehuset," siger afdelingsleder på plejehjemmet Bakkegården i Gladsaxe Tine Jørgensen

Plejehjem bryder tabu om døden

Beboere på plejehjem går ofte alene med deres tanker om døden. Fire kommuner lærer personalet at turde spørge.

Ældre på plejehjem lever gennemsnitligt i to år i deres nye bolig, efter de er flyttet ind.

Men selv om døden er tæt på, så kan det være svært for de ansatte at få mod til at spørge til beboernes tanker. 

Fire kommuner, Gladsaxe, Herning, Kolding og Aarhus, forsøger at bryde tabuet og sender personalet på kurser, hvor de lærer at tale med beboerne om døden.

Et tiltrængt initiativ siger afdelingsleder på plejehjemmet Bakkegården i Gladsaxe Tine Jørgensen.

- Det kan være svært at vurdere, hvordan og hvornår man skal spørge. Derfor risikerer nogle beboere at gå alene med deres tanker, siger hun til Ritzau.


Især vurderer hun, at personalet er blevet bedre til at fange beboernes små bemærkninger.

- Det kan være en beboer, som når mørket falder på, og gardinerne trækkes for, siger: "gad vide, om jeg vågner i morgen". 

- I stedet for at lade som ingenting, så spørger vi, "hvad mener du". Ofte handler det om at få en sikkerhed for, at de kan få lov til at dø her og slippe for at komme på sygehuset, siger Tine Jørgensen.

- Andre har ingen nær familie og kan være bange for at dø alene. Så beroliger vi med, at der vil sidde en fra personalet ved siden af.

Nogle beboere dør pludseligt eller sover ind om natten, men for at hjælpe det store flertal, der langsomt bliver dårligere, sikrer projektet, at alle bliver spurgt, og at deres ønsker skrives ned.

Blandt de, der har fået glæde af projektet, er de efterladte til Wanda Schøning, som døde på Bakkegården i november. 96 år gammel.

Hendes datter, Vibeke Schøning, siger til Ritzau, at det hjalp familien, at moderen både havde fortalt plejehjemmet og familien, hvordan hun helst ville slutte sit liv.

Så da hun rammes af en hjerneblødning og bliver indlagt på sygehuset, ved de, at hun ingen livsforlængende behandling ønsker, og at hun vil dø på Bakkegården.

- På hospitalet forsøgte de at behandle hende med medicin, men vi kunne se, hvor dårlig hun var, og derfor blev vi enige om at sige stop. 

Det var en stor beslutning, men vi havde vores mors ønsker at holde fast i, siger Vibeke Schøning.

De fire kommuners erfaringer skal efter projektets afslutning udbredes til resten af landet.

Emneord: Ældrepleje, Plejehjem, Dødssamtaler, Aftabuisering, Plejehjemsbeboere
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 13.02.17 Hanne Lommer
    Hjemmeplejen har også sine Udfordringer- Men,

    Vi har i DK været foregangsbillede af udvikling i Verden,
    - Demokrati, Sundhed, Livsglæde, Ældrepleje, Forskning, Grøn Energi og Vindmøller, ØKO Landbrug og så Cykelstierne...
    Hjemmeplejen skal fungere hver dag, 24 timer i døgnet!
    Pas På Os Herude!

  • 31.03.15 Hanne Lommer
    Ufaglærte unge ser også på ...

    Kommunerne benytter rask væk unge ufaglærte for at spare.
    Er det ok at Mikkel eller Fie på 18 år risikerer at stå alene i et fremmed hjem med Hr. Jensen liggende på gulvet i en akavet stilling, dårlig eller ingen vejrtrækningen, bleg, svedig og angst...?
    Et råb om hjælp for mine ufaglærte unge kollegaer inden det går galt!

  • 30.03.15 Anders Dinsen
    Når samtale om livet og døden bliver en kompetence

    Hvor er det fint, men også underligt.

    For hvis døden er tabu på et plejehjem, og hvis samtale om livet og døden er en kompetence man skal udvikle i kommunale projekter, der med fordel - når metoden er færdigudviklet - senere kan udbredes til hele landet, så er det måske symptom på noget helt andet?

    Jeg glædes over tabubruddet. Men jeg undres så sandelig også over projektet!

    Kærligst,
    Anders

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 09.03.17 Velfærd
    Aalborg Kommune vil invitere beboere på plejehjem med i køkkenet

    Nye køkkener på plejehjemmene skal give beboerne bedre mulighed for at deltage i madlavningen, men også for at tilpasse menuen til deres ønsker og for eksempel bruge farsen til at lave krebinetter i stedet for frikadeller.

  • 07.12.16 Velfærd
    Ældresagens fremtidsstudie: Ældreplejen er uværdig og får os til at frygte alderdommen

    Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015 har spurgt mere end 4000 danskere i alderen 50-89 år om deres forventninger til fremtiden. Studiet dokumenterer sort på hvidt, at de ’yngste ældre’ – de 50-59-årige og dermed fremtidens pensionister - er de mest bekymrede for alderdommen. På en række punkter frygter de ligefrem alderdommen og de konsekvenser der måtte følge med.

  • 01.09.16 Velfærd
    Plejehjem inviterer babyer indenfor

    Kunne I tænke jer at komme på besøg på et plejehjem? Det spørgsmål vil nybagte forældre i København blive mødt med, når de får besøg af sundhedsplejersken.

  • 01.12.15 Ledelse
    På opdagelsesrejse i velfærdssamfundet

    Hvad ville man opdage, hvis man lod sig indskrive på et plejehjem? VIA University College tog alternative metoder i brug og fik nye perspektiver til at videreudvikle deres playmaker-forløb rettet mod kommunerne.

  • 29.09.15 Velfærd
    LO: Finanslov uden perspektiver for lønmodtagerne og for Danmark

    "Regeringens finanslovforslag lægger desværre ikke op til den vækst og fremgang, som vi havde håbet. LO ønsker at styrke indsatsen i forhold til uddannelse, børnepasning og ældrepleje for at understøtte privat vækst. Men i stedet ser vi en borgerlig finanslov som får den modsatte virkning", siger Harald Børsting.