Polens ambassadør: Tal pænt om mine landsmænd

Der bliver efterhånden talt så grimt om polakker, at det er nødvendigt at sige fra, siger ambassadør.

Polakker snyder i skat, er uhæderlige, dovne, udfører social dumping og vil udnytte de danske velfærdsydelser. 

Sådan lyder den negative fortælling ifølge den polske ambassadør i København, Rafal Wisniewski, og den fortælling har "på det seneste taget til i styrke".

Nu er det nødvendigt at sige fra, siger ambassadøren i et stort debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor han peger på de mange fordele, som Danmark og Polen har af hinanden.

Situationen med den hårde tone kan samtidig gøre det svært at "dæmme op for fremkomsten af "fortalere" for bekæmpelsen af importen af dansk kød og smør", lyder advarslen fra ambassadøren.

Både i erhvervsorganisationen DI og Dansk Arbejdsgiverforening mener man, at tonen over for polakker er blevet for hård.

Læs også: Vi er en verden af sleepwalkers


- Der har været tale om en overdreven og uværdig debat, som både har været ført i visse dele af fagbevægelsen og blandt nogle politikere. Tænk på, at det er vores naboer, som vi omtaler på denne måde, siger administrerende direktør i DA Jørn Neergaard Larsen.

I fagbevægelsen afviser både LO-formand Harald Børsting og 3F-formand Per Christensen, at man ikke taler pænt om de polske arbejdere.

Det samme gælder borgerlige politikere i forbindelse med debatten om børnechecken og velfærdsturisme, hvor både den konservative Brian Mikkelsen og Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, roser de polske arbejdere og afviser, at man har bidraget til en dårlig tone.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) mener heller ikke, at det står så grelt til med polakkers omdømme i Danmark. 

- Jeg synes nu heller ikke, at det er det generelle billede af Polen i Danmark. Men det er en reminder om, hvordan den diskussion, vi har i Danmark i øjeblikket, kan blive opfattet udenfor, og gør det nødvendigt, at vi hele tiden tænker os godt om, siger han til Jyllands-Posten. 

/ritzau/

Emneord: Polen, Ambassadør Rafal Wisniewski, Tal ordentligt
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 27.01.21 Politik
    Danmark skal lede ny global IEA-kommission for social retfærdig grøn energiomstilling

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er udnævnt som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission. Statsminister Mette Frederiksen er protektor for kommissionen, der skal være med til at sikre en social retfærdig omstilling til ren energi i verden.

  • 26.01.21 Politik
    Ny politisk aftale om social kontrol

    Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet udmønter 40 millioner kroner afsat på finansloven til indsats mod social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Pengene skal blandt andet gå til etablering af nye exit-boliger til personer, der bryder med deres familie som følge af social kontrol.

  • 22.01.21 Politik
    Danmark får ledende rolle frem mod FN`s topmøde om energi

    Danmark har fået en helt central rolle ved FNs generalforsamling til september. For første gang i 40 år har et FN-topmøde ’energi’ som hovedtema, og Danmark er blevet valgt som ’Global Theme Champion’ for netop energiområdet, når stats- og regeringsledere samles til et topmøde i New York om verdensmål 7 – bæredygtig energi til alle.

  • 15.01.21 Politik
    Skatteministeren skærper indsatsen mod organiseret svindel

    Skatteminister Morten Bødskov har netop fremsat et lovforslag, der skal give Skattestyrelsen stærkere værktøjer til at bekæmpe organiseret svindel.

  • 12.01.21 Politik
    Udviklingsministeren ude med ny udviklingspolitisk strategi

    Arbejdet med ny udviklingspolitisk strategi bliver nu igangsat. Den nye strategi skal efterfølge den nuværende ”Verden 2030”, som udløber i 2021.