Avisens mest læste: opslagene fra kommunen

Politik

26/9/13 9:00

Tor Juul

For at skabe større interesse for kommunalpolitikken blandt borgerne, besluttede Rudersdal Kommune sig for at udgive en serie af overskuelige opslag i lokalavisen. Kommunens opslag om lokalpolitik blev de mest læste sider i avisen.

Kommunen arbejder med stort set alle de områder, der har betydning for borgernes liv. På trods af det opfatter mange – særligt unge – kommunalt stof som kedeligt og uinteressant, og det smitter af på opfattelsen af information fra kommunen. Men fordommen om kommunalpolitik som uinteressant eller ligegyldig er en barriere, der kan overvindes.

I Rudersdal Kommune havde man et stort ønske om, at borgerne fik større interesse for og indblik i kommunalpolitikken. Men hvis der skulle skabes ny interesse, var det også nødvendigt at tænke i nye baner. Derfor udviklede Rudersdal Kommune sammen med kommunikationsvirksomheden Operate A/S den kommunalpolitiske temaserie ’Indblik’, der udkom i ti udgaver i lokalavisen.

Ikke bare autopilot

Ud fra en journalistisk betragtning rummer en kommune alle de historier, der skal til for at skabe godt og læseværdigt indhold. Men det er en udfordring i mange kommuner at få den menneskelige dimension med i den skriftlige information til borgerne. Derfor blev der i Indblik-serien fokuseret på interviewpersoner og citater.

”I stedet for de sædvanlige lange forklaringer lavede vi med forbillede i Illustreret Videnskab korte tekster, små bokse, cases og så videre. Borgerne var i centrum, og det politiske fyldte mindre. Det var måske det frække ved det. Det er ikke borgmesteren eller udvalgsformanden, der kommer med lange forklaringer på alt det gode, de gør. Det kan være svært at forklare det kommunale budget på to sider, men jeg synes, det lykkes. At kommunen turde gøre det i den her form, er måske det nye. De slog ikke bare automatpiloten til og sagde: Nu hælder vi al informationen ned i halsen på borgerne”, siger Torben Dan Pedersen, områdedirektør hos Operate A/S.

Tættere på borgerne

Hvert opslag i serien skabte overblik og gav perspektiver på et emne i kommunen, der har stor betydning for borgernes liv. Eksempelvis børn og unge, voksne med særlige handicap og kommunaløkonomien. Den type information fungerer særligt godt i trykte medier, der ikke kan konkurrere på tempo, men til gengæld ofte gemmes i en periode. Her kan man gå bagom begivenhederne. Hvad gør man i Rudersdal Kommune på området? Hvorfor? Og hvad betyder det for borgerne?

Da de første Indblik var blevet bragt, blev der foretaget en måling blandt læsere af avisen. Og den resulterede i nogle opsigtsvækkende tal. Ikke bare var Rudersdal Kommunes opslag dem, der gav størst opmærksomhedsværdi, de var det mest læste indhold i hele avisen.

”Det vigtige for os var at få kommunalpolitikken tættere på borgerne. Vi ønskede at skabe større interesse for det arbejde og de prioriteringer, der hele tiden sker i vores kommune. Så vi er utroligt stolte af og glade for, at vores opslag blev så godt modtaget. Samtidig har det også været spændende for vores politikere og administration at arbejde på denne måde med kommunens arbejde”, siger Rudersdals borgmester Jens Ive (V).

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.