Globaliseringen giver os et væld af muligheder. Muligheder for at tage uddannelse, arbejde i og handle med andre lande. Derfor er det internationale samarbejde også afgørende for Danmark.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Men med de mange muligheder følger også en række udfordringer. På den globale scene er der en tæt sammenhæng mellem international økonomi og international politik. Det betyder, at verdensordenen i den grad er drevet af økonomiske interesser, hvilket vi blandt andet ser, når det kommer til fordeling af jordens ressourcer. Magt og rigdom er ulige fordelt til fordel for eliten frem for den brede befolkning. Ja faktisk ejer 62 personer det samme, som den fattigste halvdel af jordens befolkning ejer tilsammen.
Den ulige fordeling i magt og ressourcer betyder, at eliten har stor indflydelse på den førte politik i de enkelte lande. Derfor har uligheden også direkte konsekvenser for vores velfærdsstat.
Står det til højrefløjen skal vi konkurrere på alt. Dumpe lønnen, sænke skatterne og drive rovdrift på jordens ressourcer.
Den kapitalistiske markedstænkning sætter profit over alle andre hensyn, og håber, at andre rydder op, hvis noget går galt. Alex Vanopslagh argumenterer for at vækst skaber velstand, men velstand for hvem?
Vækst har en pris. For mennesker. For miljøet. For samfundet. Her må vi sikre fælles løsninger, for ellers fortsætter en udvikling, hvor den rigeste del af befolkningen bliver rigere på andres bekostning.
Eksemplet Uber
Et meget omtalt eksempel er det private firma Uber, som efterhånden er blevet etableret i Danmark. Det er sgu smart – nemt kan du bestille transport fra en app på din telefon. Det er billigt og hurtigt. Men kigger man ud over den umiddelbare begejstring, er konsekvenserne store.
Uber er nemlig et godt eksempel på en international virksomhed, som kan trække tæppet væk under vores samfundsmodel. Det private firma går på kompromis med løn og arbejdsvilkår, men også forbrugernes sikkerhed.
På den måde konkurrerer de ikke bare på nye løsninger, men også på parametre, hvor de fuldstændig ignorerer de regler og normer vi har skabt gennem de sidste to hundrede års opbygning af et velfungerende samfund.
Tillader vi denne konkurrence på løn og arbejdsvilkår skaber vi et ræs mod bunden, og som vi har set i mange andre lande medfører det working poor.
Der er brug for regulering
I et stærkt velfærdssamfund er det statens opgave at gribe ind og regulere markedet til fordel for befolkningen. Derfor er det afgørende, også i en globaliseret verden, at velfærden foregår så tæt på borgerne som muligt.
I dag lider den danske velfærdsstat af et stort demokratisk underskud. Magten er centraliseret og det er forstærket med konkurrencestatens benhårde reformer.
Globaliseringen giver os samtidig et væld af muligheder, men det er helt vildt afgørende for fremtidens velfærd, at velfærd er decentral. Jeg tror på, at vores svar på globaliseringen er at blive mere lokale. Sætte kommunerne fri.
Sæt kommunerne fri
Vi bør give kommunerne langt flere muligheder end de har i dag. Borgerbudgetter og lokalråd skal være med til at sikre en borgernær velfærd.
LÆS OGSÅ: Kommunaldirektører: Lad alle kommuner til frikommuner
Samtidig skal Christiansborgs øremærkning af kommunernes midler begrænses, så velfærden kan udformes, så den passer lige præcis til lokalområdet. Omprioriteringsbidraget er en direkte skadelig opfindelse.
I en globaliseret verden skal vi værne om den borgernære velfærd, og selvom vi skal udnytte globaliseringens muligheder, må det ikke være på trods af borgernes rettigheder, sikkerhed og velfærd.
Derfor lyder min opfordring, at vi bliver mere lokale for at følge med globalt.
