Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nu afslører Mette: Hun rådgav mig til at slette SMS'erne

Politik

04/11/21 12:47

Mette Frederiksen har afsløret, hvem der rådgav hende om sletningen af sms'er.

Sagen om Mette Frederiksen (S), der har slettet nogle sms-beskeder, som nu mangler i minksagen, har ondag aften taget en drejnig efter hun afslørede, hvem der rådgav hende til at indstille sin telefon til at slette sms-beskeder efter 30 dage. 

Minkkommissionen, som Folketinget har nedsat for at nå til bunds i sagen, og som i den forbindelse mangler sms-beskederne, der lå på Mette Frederiksens telefon, har sat hende under et enormt politisk pres, hvorfor Statsministeriet tidligere onsdag indkaldte til pressemøde. 

Mette Frederiksen kunne således fortælle, at det er Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, der har rådgivet hende til at indstille sin mobiltelefon til at slette sms-beskeder automatisk efter 30 dage. 

"Statsministeriet departementschef har, før hun blev ansat januar 2020, haft den opsætning, at SMS'er automatisk bliver slettet efter 30 dage. Og det var Barbara Bertelsen, der rådgav mig til at have den samme opsætning på min telefon."

Hun fortæller dog endvidere, at sletningen ifølge Statsministeriet skulle være sket forud for beslutningen om at aflive landets mink, da sletningen blev igangsat senest sommeren 2020. 

"Rådgivningen om opsætning af sms'er skete senest i sommeren 2020," kommer det fra statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag aften. 

"Det er altså sket før beslutningen om aflivningen af mink. Statsministeiret kan ikke med sikkerhed sige, hvornår opsætningen er aktiveret. Men det er senest sket i sommeren 2020," forklarer Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen sagde endvidere, at man ikke vil kunne angive, hvornår opsætningen blev aktiveret på hendes telefon; bl.a. fordi hun har haft flere telefoner. 

Sletter stadig sms'er

Mette Frederiksen har som bekendt modtaget hård kritik for at have slettet sms-beskederne, men hun ønsker at fortsætte i samme praksis med den automatiske sletning efter 30 dage.

Dette blev ligeledes sagt til pressemødet. 

Hun kunne således fortælle, at funktionen stadig er aktiv, hvilket hun begrunder med, at rådgivningen, hun har fået, ikke har ændret sig. 

"Det er ikke i strid med nogen regler, og det er i øvrigt heller ikke odiøst, at sms-beskeder slettes - hverken manuelt eller automatisk," kommer det fra Mette Frederiksen.

Det kom ligeså frem, at hun ikke journaliserede nogen af sms-beskederne, før de blev slettet, hvorfor de ikke er opbevaret i Statsministeriet. 

"Jeg har ikke fundet grundlag til at journalisere sms'er. På det område adskiller jeg mig næppe fra andre ministre - også fra tidligere regeringer," siger Mette Frederiksen.

De slettede sms-beskeder bliver dog i øjeblikket forsøgt genskabt.

Havde sagt noget

Statsministeren slog i øvrigt igen fast, at hun ikke kendte til den manglende lovhjemmel; hverken før eller efter beslutningen var blevet truffet. 

"Jeg vidste det ikke; hverken da beslutningen blev truffet eller bagefter," siger Mette Frederiksen, som efterfølgende tilføjer: 

"Havde jeg vidst det, så havde jeg sagt det."

Hun fortæller dog også, hun håber, at det vil være muligt at genskabe de tabte sms-beskeder. 

"Jeg håber nu, at det lykkes at få genskabt de sms'er."

"Vil de vise, at vi skriver til hinanden i en direkte og skarp tone? Ja. Men sådan er det, når tingene går så hurtigt, som de skulle."

Mette Frederiksen skal afhøres af Minkkommissionen i december.

Annonce