Af Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti
I Frankrig står Rasmus Paludan på terrorlisten og er blevet anholdt og fængslet for at planlægge at afbrænde koranen ved Triumfbuen. Han har dertil fået et forbud mod at være i Frankrig.
Det sker efter, at han også er blevet smidt ud af Belgien og har fået indrejseforbud i et år. Her blev han udvist for at repræsentere en seriøs trussel, når det kommer til den offentlige orden.
Tidligere på efteråret blev Paludan anholdt i Berlin, hvor han forsøgte at rejse ind i Tyskland trods forbud.
I sensommeren blev Paludan nægtet indrejse i Sverige i to år, fordi man i vores andet naboland frygtede, at han ville begå en forbrydelse.
Der har altså ikke været meget slinger i valsen i udlandet, når det kommer til at håndtere Paludan.
Omvendt har vi i Danmark indtil august i år brugt over 127 millioner kroner på at beskytte Rasmus Paludan. Jeg behøver vist ikke at forklare, hvor meget velfærd og hvor meget grøn omstilling og hvor mange integrationsprojekter, man kunne finansiere for det beløb. Så mens vores nabolande klart og utvetydigt tager afstand fra Paludans rablende racismekorstog, bruger vi i Danmark mange, mange millioner skattekroner på at sikre, at han kan brænde koranen af præcis, hvor han vil.
Det skriger til himlen. Og det er dybt kritisabelt, at man fra dansk side på den måde nærmest blåstempler hans koranafbrændinger.
For det er klart, at alle skal beskyttes, hvis de udsættes for dødstrusler eller lignende, men der må også være en grænse – for når man selv aktivt og igen-og-igen-og-igen opsøger situationer, der kan afføde ballade, så har man også selv et ansvar, som man bør tage på sig. Hvis man stiller sig ud på en motorvej, risikerer man at blive kørt ned. Det er ikke statens ansvar at beskytte én, hvis man selv stædigt og gentagne gange fremprovokerer trusler.
Selv Naser Khader, der ellers ofte taler for uindskrænket ytringsfrihed, har opfordret Rasmus Paludan til at ”skrue lidt ned for ghettobesøgene” og tilføjet ”Han skal beskyttes, så hans hverdag fungerer, men det er mange penge at smide efter hans cirkus. Han behøver ikke konstant at opsøge ballade.”
Og det er det, han gør. Han opsøger ballade. Ballade, som kan give hans usympatiske, fremmedfjendske og landsskadelige politiske projekt vind i sejlene.
Jeg synes, vi fra dansk side skal sige det klart og tydeligt til Paludan: Du kan få beskyttelse i dit almindelige liv, men vi vil ikke spændes for din politiske vogn.
Der er mange, der gør beskyttelsen af Rasmus Paludan til et spørgsmål om ytringsfrihed. Men vil de samme mennesker sige, at der ikke længere er ytringsfrihed i Frankrig, Belgien, Tyskland eller Sverige? Nej, vel. Der er masser af ytringsfrihed. Men man har bare sagt klart nej til at deltage i et racistisk cirkus.
Det burde vi også gøre i Danmark. Det kunne man eksempelvis gøre ved at kriminalisere de handlinger, som han gør sig skyld i, sådan som det er i vores nabolande.
