Thorning sætter dato for folkeafstemning

Politik

01/10/13 9:39

Freja Eriksen

Hvis ikke DF dropper krav om folkeafstemning, skal danskerne stemme om patentdomstol den 25. maj næste år.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lægger nu maksimalt pres på Dansk Folkeparti for at få Kristian Thulesen Dahl (DF) til at droppe kravet om en folkeafstemning om patentdomstolen.

Ifølge Ritzaus oplysninger vil statsministeren i sin åbningstale fastslå, at danskerne skal til folkeafstemning om patentdomstolen den 25. maj, hvis ikke DF inden da vælger at droppe tankerne om en folkeafstemning.

Det er samme dag som danskerne skal stemme til Europaparlamentsvalget.

Dansk Folkeparti har sammen med det ligeledes EU-kritiske parti Enhedslisten krævet en folkeafstemning om patentdomstolen, fordi den nye fælleseuropæiske patentdomstol ifølge Justitsministeriet vil betyde suverænitetsafgivelse.

Når der er tale om suverænitetsafgivelse, skal forslaget have fem sjettedeles flertal. Dermed skal enten DF eller EL opgive krav om folkeafstemning for at Folketinget kan sige ja uden at spørge danskerne.

Regeringen og de EU-positive partier på Christiansborg har, støttet af blandt andre DI, kæmpet for at undgå en folkeafstemning. Hos DI mener man, at patentdomstolen vil være til gavn for danske virksomheder, når de skal søge patenter i udlandet.

Dansk Folkeparti har dog indtil nu stået fast på kravet om en folkeafstemning, men Kristian Thulesen Dahl har for nylig nuanceret DF's holdning.

Ifølge Thulesen Dahl vil DF stemme for dansk deltagelse i EU's patentdomstol, hvis man i stedet får en folkeafstemning om dansk medlemskab af en europæisk bankunion eller indrømmelser i forhold til såkaldt velfærdsturisme. 

Netop det sidste punkt kan måske blive vejen ud af folkeafstemning om et emne, som flere partier mener vil være svært at engagere danskerne i. 

Ifølge europaminister Nick Hækkerup (S) er regeringen nemlig ikke afvisende over for Dansk Folkepartis ønske om, at stramninger af velfærdsturime kan indgå som led i en europapolitisk aftale.

Hækkerup vil ikke forholde sig til selve indholdet i forhandlingerne, som i øjeblikket foregår med Venstre og Konservative.

Men efter at regeringen blankt har afviste DF's ønske om at bytte en folkeafstemning om EU's patentdomstol ud med en folkeafstemning om en kommende bankunion, bekræfter Hækkerup, at der er plads til forhandling om velfærdsturisme.

- Det er et af de elementer, som indgår i de forhandlinger, der er om europaaftalen. Det er sådan set en del af det, der indgår i hele forhandlingstemaet, sagde Hækkerup ved ankomsten til sit første europaministermøde mandag i Bruxelles.

/ritzau/

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.