Når det offentlige investerer i nye skoler, hyrer private til at drive kantinen eller bygger nye broer, skal det i højere grad være med til at sikre praktikpladser for unge på erhvervsuddannelserne.
Det er rationalet bag en ny politisk aftale indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
- Det har utrolig stor betydning, at vi fra det offentliges side også gør alt, hvad vi kan, for at sikre flere praktikpladser, siger erhvervsuddannelsesordfører Marlene Harpsøe (DF).
- For at sikre, at de unge vil søge ind på en erhvervsuddannelse, skal der også være praktikpladser til rådighed. Det sikrer vi med denne aftale.
Fremover vil der blive stillet krav om at oprette praktikpladser ved statslige udbud til mere end fem millioner kroner.
I dag er grænsen ti millioner kroner.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
Socialdemokratiets ordfører, Mattias Tesfaye, kalder det en fremragende aftale, som han forventer vil resultere i hundredvis af nye praktikpladser.
- Vi har et ret velfungerende erhvervsuddannelsessystem, hvor langt de fleste får en praktikplads og gennemfører. Men der er stadigvæk et stort mindretal, der mangler, siger han:
- Det er helt naturligt, når vi køber ind for milliarder af kroner hvert år, at vi så favoriserer de virksomheder, der er med til at løfte et uddannelsesansvar.
Erhvervslivet deler dog ikke ordførernes glæde ved onsdagens aftale. Heller ikke selv om arbejdsgiverne anerkender, at der er behov for flere praktikpladser.
Uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening, Jannik Bay, tvivler på, at de skærpede krav løser problemet.
- Krav om lærepladser ved offentlige udbud er bureaukratisk og fordyrende for det offentlige, udtaler han i en skriftlig kommentar.
Louise Pihl, der er underdirektør i Dansk Byggeri, vurderer, at det især vil være de mindre virksomheder, der bliver ramt af de nye krav.
De byder nemlig typisk ikke på opgaver over ti millioner. Men ved udbud til fem millioner kan mange være med.
- Det giver rigtig meget bureaukrati, for det er ikke nok at dokumentere, at der er lærlinge ansat i virksomheden. De skal også dokumentere, at de har haft dem med ude på den konkrete opgave, siger hun.
Ifølge Dansk Byggeris egne opgørelse tager små virksomheder generelt mange lærlinge i forhold til deres størrelse.
/ritzau/
