Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) står tirsdag i centrum af en forlænget udgave af den spørgetime, der sidste år blev indført for at gøre folketingsdebatten mere levende.
Men den forlængede spilletid er ikke et udtryk for, at det nye koncept, hvor partilederne på skift stiller spørgsmål til statsministeren, er en ubetinget succes.
Det viser en rundringning til ledelsen i de otte folketingsgrupper, som Ritzau har foretaget.
- Jeg synes, det er rigtigt at afprøve forskellige debatformer, men jeg synes ikke, man har fundet formen, hvor man skaber en bedre debat. Jeg synes, vi er tilhørere til en debat, hvor parterne ikke besvarer hinandens spørgsmål, siger SF's gruppeformand, Jonas Dahl.
De Konservatives gruppeformand er enig.
- Det bliver ikke en reel debat og uanset, hvem der er statsminister, så har vedkommende for let ved at slippe af krogen, når der kommer forskellige mennesker op med forskellige dagsordner. Det bliver alt godt fra havet, konstaterer Brian Mikkelsen, som slet og ret mener, at konceptet bør skrottes.
Næstformanden i Venstres folketingsgruppe, Hans Christian Schmidt, går også med lignende overvejelser, mens de andre partier ikke er parate til at gå så langt.
Spørgetimen bør dog sendes til serviceeftersyn, mener Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll.
- Hvis man skal have en spørgetime, så kræver det også, at man har en statsminister, som accepterer, at det handler om spørgsmål og svar og ikke almindelig politisk debat, hvor man vender spørgsmålene, siger han.
I regeringschefens eget parti, Socialdemokraterne, er man tilfreds med tiltaget.
- Der bliver spillet spørgsmål, og der er en god debat, så jeg synes, det fungerer fint, siger gruppeformand Leif Lahn Jensen.
Spørgsmål: Synes du, at statsministeren besvarer de spørgsmål, hun bliver stillet?
- Det er en debat, men jeg synes også, der kommer svar fra statsministeren.
FAKTA: Sådan fungerer spørgetimen i Folketinget Partilederne kan bruge den såkaldte spørgetime til at udfordre statsministeren.
* Spørgetimen bliver som udgangspunkt afholdt hver anden tirsdag fra klokken 13 til klokken 14.
* Den er forbeholdt direkte, uforberedte spørgsmål til statsministeren fra lederne af partierne uden for regeringen.
* Statsministeren kan vælge at indlede spørgetimen med en redegørelse på højst fem minutter.
* Herefter får lederen af det største parti uden for regeringen ordet til sit første spørgsmål.
* Det enkelte spørgsmål skal stilles på højst to minutter, og statsministeren har to minutter til at svare.
* Partilederen kan herefter få ordet to gange et minut, hver gang med tilsvarende tid til statsministeren til svar.
* Herefter vil de øvrige partiledere i sædvanlig ordførerrækkefølge normalt få hver en sekvens.
* Der vil normalt være tid til en yderligere sekvens til sidst i den afsatte time. Den vil gå på omgang mellem de partiledere, der ellers kun har fået en sekvens.
* Statsministeren kan erklære, at hun ikke ønsker at besvare et spørgsmål. Spørgsmålet er herefter bortfaldet. Det vil være op til formanden i det enkelte tilfælde at afgøre, om spørgeren skal have lov at bruge den resterende tid til et andet spørgsmål.
Kilde: Folketinget
/ritzau/
