Politisk flertal mener lovbrud skal give afslag på asyl

Både Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er klar til at lade kriminalitet betyde afslag på asyl.

Begår man som asylansøger i Danmark kriminalitet, skal man automatisk miste retten til asyl. 

Sådan lyder meldingen i Berlingske fra et bredt politisk flertal på Christiansborg, der er klar til at stramme reglerne, så lovovertrædelser lige fra butikstyverier, indbrud og seksuelle krænkelser til vold i udgangspunktet skal føre til afslag på asyl i Danmark.

Integration - det væsentlige

Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side

- Det skal være sådan, at man automatisk får nej til asyl, hvis man begår kriminalitet i Danmark. Herefter sættes man i hjemsendelsesposition eller skal være her på tålt ophold, siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance til Berlingske.

I dag påvirkes en ansøgning om asyl typisk ikke, hvis ansøgeren har begået noget kriminelt. I visse tilfælde kan især grov kriminalitet dog indgå i en samlet vurdering af den pågældendes sag.

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er også klar til at stramme reglerne for kriminelle asylansøgere.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, understreger dog, at en afgørelse om afslag på asyl ikke skal ske administrativt, men foretages af en dommer. Hun anbefaler, at en særlig, hurtigtarbejdende domstol, en slags fast track-ordning, skal afgøre sagerne.

Også regeringspartiet Venstre ser gerne, at det bliver nemmere at give afslag til kriminelle asylansøgere.

Hverken Trine Bramsen eller Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, har dog lagt sig fast på, hvorvidt der skal indføjes en særlig bagatelgrænse. 

Den politiske melding om strammere regler for asylansøgere kommer, selv om nye tal har vist, at antallet af sigtelser mod asylansøgere er faldet trods markant flere asylansøgere i Danmark.

I 2013 blev 1049 asylansøgere sigtet for at overtræde straffeloven, viser tal fra Rigspolitiet. Tallet faldt i 2014 til 813 for så at stige til 856 sidste år. 

/ritzau/

Emneord: Asylansøger, Asylansøgere, Kriminalitet, Opholdstilladelse, Trine Bramsen, Preben Bang Henriksen, Flygtninge, Integration
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 05.02.16 Anni Grimm
    Afslag på asyl ved lovbrud...

    Tænk, at noget så indlysende først finder sit flertal nu.

    Jeg har aldrig forstået, at danske skatteborgere skal tvinges til at betale ophold og alt, hvad der bimler og bamler for folk, der søger asyl i Danmark, men i øvrigt ikke har mere tilovers for danskerne, end at de begår mere eller mindre grove lovovertrædelser.

    Selvfølgelig skal de omgående nægtes asy i Danmark og sendes hjem - helst lige så omgående.

    Dejligt med nyt klarsyn på borgen hos andre end Dansk Folkeparti, der har haft logikken med hele tiden.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også