Tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Poul Nyrup: Udskyd Dong-salget til 2015 eller 2016

Dong sælges for billigt til investeringsbanken Goldman Sachs, mener fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Staten kan tjene langt mere på at sælge Dong-aktier, hvis man venter til 2015-16. Da vil statens energiselskab mindst være det dobbelte værd. Desuden giver staten alt for lukrative vilkår og vetoret til køberen, investeringsbanken Goldman Sachs.

Det siger forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Han affejer finansminister Bjarne Corydon (S), som mener, at Goldman Sachs gav det bedste tilbud på 19 procent af Dongs aktier ved statens salg sammen med pensionsselskaberne ATP og PFA.

- Dén pris, det er lykkedes Goldman Sachs at presse ned, er alt, alt for lav og helt i modstrid med danske interesser og Dongs interesser, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Dongs indtjening dykker lige nu i en bølgedal, før energikoncernen fra 2015 tjener pænt på sine halvvindmølleparker. Da får Dong også indtægter fra en ny olieplatform, påpeger den tidligere statsminister.

- Hvis vi sagde: Tøv nu lige en kende. Lad os lige komme ind i 2015 eller 2016, før vi kommer i gang med den proces. Så ville vi stå helt anderledes stærkt i forhandlingerne om prisen på Dong.

- Det er det dårligst tænkelige tidspunkt, at man går i gang med sådan en handel, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Han forstår ikke, hvorfor Goldman Sachs kan købe Dong-aktier via et datterselskab i Luxembourg til skattely i Cayman Islands og den amerikanske delstat Delaware.

- Det ærgrer mig, at man ikke har lært af vores erfaringer. Det er ikke så lang tid siden, at den australske kapitalfond kapitalfond Macquarie, der købte Københavns Lufthavn, tilsvarende sneg sig udenom skattebetaling, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Goldman Sachs scorer mindst 50 procent gevinst, når Dong børsnoteres, vurderer han.

Nurup finder det "helt usædvanligt", at Goldman Sachs får særrettigheder og vetoret i Dong.

/ritzau/

 

Emneord: DONG, Poul Nyrup Rasmussen, Goldman Sachs
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 24.03.21 Politik
    FN holder topmøde i New York. Verdens børn holder topmøde i Billund

    Børn og unge fra hele verden inviteres til at deltage i Children’s General Assembly i Billund. Resultatet overleveres til statslederne i New York.

  • 27.01.21 Politik
    Danmark skal lede ny global IEA-kommission for social retfærdig grøn energiomstilling

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er udnævnt som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission. Statsminister Mette Frederiksen er protektor for kommissionen, der skal være med til at sikre en social retfærdig omstilling til ren energi i verden.

  • 26.01.21 Politik
    Ny politisk aftale om social kontrol

    Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet udmønter 40 millioner kroner afsat på finansloven til indsats mod social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Pengene skal blandt andet gå til etablering af nye exit-boliger til personer, der bryder med deres familie som følge af social kontrol.

  • 22.01.21 Politik
    Danmark får ledende rolle frem mod FN`s topmøde om energi

    Danmark har fået en helt central rolle ved FNs generalforsamling til september. For første gang i 40 år har et FN-topmøde ’energi’ som hovedtema, og Danmark er blevet valgt som ’Global Theme Champion’ for netop energiområdet, når stats- og regeringsledere samles til et topmøde i New York om verdensmål 7 – bæredygtig energi til alle.

  • 20.10.14 Infrastruktur
    Staten køber gaslager i Stenlille

    Energinet.dk har i dag underskrevet en købsaftale om køb af DONG Energys gaslager i Stenlille for 2,25 milliarder kroner. Godt for Danmarks forsyningssikkerhed lyder det fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen