Aarhus Kommune fortsætter befolkningsvæksten

De seneste års vækst i Aarhus Kommunes indbyggertal fort-sætter. Den nyeste befolkningsfremskrivning viser, at Aarhus er godt på vej til at nå målet om 375.000 indbyggere i 2030.

Den nye befolkningsfremskrivning fra Borgmesterens Afdeling viser, at folketallet i Aarhus Kommune de kommende 10 år vil stige med ca. 35.000 personer til ca. 350.000 personer i år 2022, svarende til en stigning på 11,2 %.

Befolkningstilvæksten bygger på lige dele af fødselsoverskud og over-skud i tilflyttere.

Aarhus har et mål om at kommunen skal vokse til 375.000 indbyggere i 2030 – og fortsætter udviklingen, vil Aarhus nå målet.

Borgmester Jacob Bundsgaard ser tallene som endnu et tegn på den positive udvikling, Aarhus er inde i:

”Det er ikke kun på antallet af byggekraner, vi kan se byen vokser, men også i antallet af borgere. Befolkningsfremskrivningen viser, at vi har et solidt fundament at have vores vækstambitioner i – og sætter en tyk streg under, at Aarhus er en fantastisk ramme for det gode liv. Her har man lyst at flytte til, studere, arbejde, stifte familie og i det hele taget leve livet.”

Fakta

Befolkningsfremskrivningen bygger på talmateriale fra Danmarks Sta-tistik og Aarhus Kommunes egne registre. Fremskrivningen anvendes som grundlag for kommunens budgetlægning og fysiske planlægning.

Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 180 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer