Aktivering af indvandrere virker

AKF: Ikke-vestlige indvandrere, som er på kontanthjælp, har nemmere ved at få et job, når de har været i aktivering. Især løntilskud virker effektivt, viser en ny undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

Indvandrere fra Østeuropa, Mellemøsten, Asien og Afrika, som er på kontanthjælp, får hurtigere et rigtigt job, når de har været i aktivering. En ny analyse fra AKF viser, at især løntilskudsjob i en privat virksomhed eller i det offentlige er en effektiv måde at få sluset indvandrerne ind på arbejdsmarkedet på.

Mandlige indvandrere, der har været i løntilskud, får et job 15 måneder hurtigere end indvandrere, der ikke har været i aktivering. Kvinder får job 10 måneder hurtigere, når de har været i løntilskud.
Kendskab til det danske arbejdsmarked

Effekterne af andre typer af aktivering er mindre, men også klart positive. Analysen viser, at aktivering har en langt større positiv effekt for indvandrere, end tidligere undersøgelser har vist for etniske danskere.

- Det skyldes muligvis, at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked, har et mindre netværk og har begrænsede danskkundskaber. Derfor kan de have særlig god gavn af aktivering. Specielt en form for aktivering, som bringer dem i direkte kontakt med arbejdspladserne. Det kan også have betydning, at arbejdsgiverne via aktiveringen får bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer, siger forskningsleder i AKF, Eskil Heinesen, som står bag undersøgelsen.
Omfattende undersøgelse

Analysen er baseret på statistiske data fra perioden 1997-2004 om alle kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund, der kom til Danmark før 1999. Forskerne har taget højde for, at det ikke er tilfældigt, hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger.

- Unge indvandrere, der kun har lidt erhvervserfaring fra det danske arbejdsmarked, har fx typisk en større chance for at få et løntilskudsjob og samtidig en større chance for at få et almindeligt job, end en ældre indvandrer uden noget tidligere job i Danmark. Den slags forskelle har vi korrigeret for i undersøgelsen, så de forskellige indvandrergrupper sammenlignes på et ensartet grundlag, siger Eskil Heinesen fra AKF.
Fakta
Så meget hurtigere kommer de i job:

De ikke-vestlige, mandlige indvandrere i undersøgelsen var gennemsnitligt på kontanthjælp i 42 måneder inden for en femårs periode. For kvinder var det 55 måneder. Kontanthjælpsperioden afkortes i gennemsnit med følgende antal måneder, når indvandrerne har været i forskellige former for aktivering:

Løntilskudsjob:

Mænd: 15 måneder
Kvinder: 10 måneder

Virksomhedspraktik:

Mænd: 4½ måneder
Kvinder: 3½ måneder

Anden aktivering:

Mænd: 2½ måneder
Kvinder: 1½ måneder
 

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: