ANALYSE: Alvorlige signaler i ansøgningerne

Mange ansøgere og mange vinkler på frikommuneforsøget. En analyse af ansøgningerne.

De 21 kommuner, som har søgt om status som frikommuner begrunder næsten alle ansøgningen med, at øgede frihedsgrader kan skabe nye innovative løsninger, hvor borgerne får mere for pengene.

Antallet af ansøgere er højt set i lyset af den kritik, der har været af graden af bureaukrati i ansøgningsproceduren.

Det er dermed et alvorligt signal om, at den lovgivning, kommunerne skal følge opleves som ude af takt med virkeligheden.

Dette skal også ses i lyset af, at ansøgerne er et bredt spektrum af store og små, by og land, øst- og vestdanmark, Socialdemokratiske og VK-kommuner.

Nu ventes så på hvilke 5 kommuner, der får chancen for at vise, at de kan nå lovgivningens formål med andre og bedre midler end det lovgiverne har foreskrevet i de mange lovbestemmelser, bekendtgørelser og cirkulærer….

Beskæftigelse, frivillige og børn og unge

På tværs af partiskel og kommunestørrelse er beskæftigelsesområdet det område, hvor der synes mest at vinde.

Det er bemærkelsesværdigt i og med, at området var det første, hvor en afbureaukratisering blev igangsat. Ønsket om øget frihed gælder en lang række detaljerede procesregler og bestemmelser, som blev vedtaget under højkonjunkturens mangel på arbejdskraft, og som pålægger eller afskærer kommunens forskellige forvaltninger at tilrettelægge arbejdet på bestemte måder. Beskæftigelsesområdet blev undtaget fra frikommunernes forgænger, udfordringsretten, og de mange ansøgninger om frihed på beskæftigelsesområdet kan også ses som en konsekvens heraf.

Indsatsen for børn og unge, bl.a. overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse samt specialundervisning og inklusion på skoleområdet tages også op af mange ansøgninger. Det skal ses i lyset af de manglende resultater af den hidtidige indsats og det galloperende budgetskred på specialundervisningen.

Et helt nyt område er brugen af frivillige og mobilisering af borgernes ansvar, som ikke før har været i spil. Her findes regler som hindrer kommunerne i at anvende foreninger, pårørende og borgerne selv som ubetalt medvirkende i ældreservice og i løsningen af sociale problemer i lokalområderne. Kommunerne ønsker at mobilisere disse kræfter. Som en kommune bemærker, udgør værdien af det frivillige arbejde i Danmark 9,3 % af BNP – så der ligger store muligheder heri. Den kommune, som betoner frivillighed mest er Roskilde, som under titlen ”Fra jeg til vi” vil bygge på områdets store erfaringer med frivillige fra Roskildefestivalen.

En anden frontløber er Fredericia kommune, som vil bruge frikommunestatus til at understøtte kommunen strategiske projekt ”Fredericia former fremtiden”. Udover inddragelse af frivillige kræfter indebærer projektet robotteknologier i ældreplejen, kommunalt rensningsanlæg i energiproduktion og en mere præcis tildeling af ydelser.

Kontroversielle områder

I udkantsområdekommunerne er der traditionen tro fokus på erhvervspolitiske initiativer. Der ønskes tilladelse til at kommunerne kan gå længere end kommunalfuldmagten tillader i at støtte udviklingsinitiativer af erhvervsmæssig art. Også lempelse af plan- og miljøregler er et hit her.

Et politisk sprængfarligt område som muligheden for at borgerne kan tilkøbe sig ydelser i ældreplejen ønskes i flere kommuner både af socialdemokratisk og VK-observans.

Andre kontroversielle forslag inkluderer Vejle kommunes forslag om at overtage dele af overenksomst- og aftaleforhandlerne med de kommunalt ansatte samt Roskilde kommunes ønske om flerårige budgetter. Begge dele vil formentlig få en hård medfart, men vil også kunne bringes op i valgkampen af forskellige politiske partier.

Tør regeringen?

Valget af kommuner til forsøg – og en. evt udvidelse af antallet af kommuner udover de aftalte 5 – vil vise om regeringen vil bruge forsøgene til at skabe debat og reformer. Eller om man vil gøre sin pligt og udvise stor politisk forsigtighed i lyset af den tilstundende valgkamp.

Det gælder ikke mindst modet til at gøre noget ved det tilsyneladende urørligt bureaukratiske beskæftigelsesområde samt lysten til at involvere frivillige i velfærdsområdet. En reform af beskæftigelsesområdet kan bringe regeringen på konfrontationskurs med arbejdsgiverforeninger og Finansministeriet, mens grønt lys til involvering af frivillige risikerer at blive mødt med afværgereflekser fra personaleorganisationer og dermed fra S og SF.


Fredericia Kommune:

I Fredericia kommunes ansøgning til lægger vægt på5 radikalt innovative løsninger på velfærdsområdet.

Af de mest radikale af projekterne hører ”længst muligt i eget liv”. Her vil man forsøge at omlægge pleje- og hjemmehjælpsindsatsen fra et fokus på pleje og serviceydelser til et fokus på forebyggelse, rehabilitering og trænende hjemmehjælp, under inddragelse af ny teknologi som robothjælp. Projektet har rod i et forsøg fra 2008 med positive resultater.

Et andet radikalt projekt er ”mere end mig selv”. Her indtænkes frivilligt arbejde i udførelsen af fremtidens velfærdsopgaver. Projektet foreslår at dette bl.a. sker gennem synliggørelse og organisering af det frivillige arbejde, mens man samtidig bibeholder den frivilliges selvstændighed og uafhængighed.

Ansøgningen indeholder også projekter om fokus på lediges reelle behov, afpasning af serviceydelser til det borgenes reelle efterspørgsel og omdannelse af affald til naturgas.

Roskilde kommune

Roskilde kommunes ansøgning fokuserer på 3 områder:

Medborgerskab: kommunen vil ændre relationen mellem borger og kommune fra en ”kunde” relation til en ”medborger” relation. Denne skal baseres på borgerdialog om inddragelse af frivillige i opgaveløsningen og hvordan kommunale ydelser kan tilrettelægges bedst.

Afbureaukratisering: Det er målet at erstatte processtyring med mål og resultatstyring. Afbureaukratiseringen er relevant på alle kommunale områder. Bl.a. nævnes beskæftigelsesområdet med unødvendige procedurer og skoleområdets rigide organisationsstruktur.

- Flerårsbudgetter og vækstmuligheder:
Her ønskes en fritagelse fra bl.a. årlige regler om budgetter og låneadgang. Flerårsbudgetter skal bidrage til at muliggøre langsigtet strategisk planlægning og en lempelse af bindinger på anvendelsen af lån kan hjælpe til at opfylde den enkelte kommunes investeringsbehov bedre.
 

Emneord: Frikommune, Frikommuneforsøg, Henrik Hjortdal
SLIP - Strategic Leadership Research in the Public Sector på DenOffentlige.dk SLIP (Strategic Leadership Research in the Public Sector) er et historisk stort forskningsprogram, der skal skabe ny viden om fremtidens offentlige ledelse og styring. SLIP betragter udviklingen af...
Aktivitet: Artikler: 4 | Events: 3 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også