Ansvarlig budgetpolitik fører til uansvarlig energipolitik og kortsigtet økonomisk tænkning.
Regeringen ønsker at være EU´s duks, når det gælder klima og økonomi, men de to ambitioner risikerer at spænde ben for hinanden og sig selv.
Problemet er, at det anlægsloft, som blev pålagt kommuner og regioner i sommers for at leve op til en EU-henstilling, nu tvinger byråd og regionsråd til at fravælge investeringer i energibesparelser.
Rigtig mange kommuner og regioner låner penge til at gennemføre energibesparelser, og det er en rigtig god forretning. Pengene kommer ikke bare igen efter en årrække, investeringen genererer allerede fra år 1 en økonomisk gevinst. Det, man sparer, overstiger de udgifter, der er til investeringen, inkl. omkostningerne til lånet.
Senior Manager Peter Svendsen fra Deloitte udtaler:
”Når vi hjælper kommuner og regioner med at lave en business-case på energioptimeringsprojekter, opbygger vi investeringsscenarier, hvor fokus både er på den størst mulige økonomiske gevinst (nutidsværdi) og en positiv påvirkning af likviditeten, under og efter projektet. Som oftest har projekterne en årlig intern rente på mellem 10 og 20 procent. Det betyder, at gevinsten fra energibesparelsen efter projektgennemførsel, overstiger omkostningerne fra amortiseringen (renter og afdrag) af lånet. Hermed frigøres der reelt økonomiske ressourcer ved energioptimeringen.”
Energispareprojekter er således ikke bare gode for miljøet, de er også gode for økonomien. Derfor er det ekstra ærgerligt, at der netop i disse krisetider bremses op for energiinvesteringerne i det offentlige. Ikke mindst fordi de også er med til at skabe beskæftigelse.
Et spørgsmål om prioritering
Man kunne indvende, at kommuner og regioner bare kan prioritere de lukrative energiinvesteringer frem for andre anlægsaktiviteter, men sådan fungerer hverdagen ikke.
Mads Bo Bojesen, formand for Energiforum Danmark og FM-chef på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, forklarer:
”Vi har nogle forpligtelser over for vores borgere, som altid kommer i første række. Så når rammerne bliver snævrere, vil den ansvarlige politiker altid vælge nødvendige kerneydelser, som f.eks. nedbringelse af ventelister på operationer, børnepasning og ældrepleje, frem for ikke akutte energitiltag.”
Mads Bo Bojesen ser kun én vej ud af dilemmaet:
”Rentable energispareprojekter skal undtages for anlægsloftet, for på den måde kan vi kombinere det økonomiske mådehold med langsigtet økonomisk tænkning, grøn vækst og miljøgevinster.”
/Energiforum Danmark/
