Brandskole trækker fulde huse

For tredje gang arrangerer Odsherred brandvæsen undervisning i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Hele 225 børn fra 3. klasserne var med i år.

Odsherred Brandvæsens brandskole bliver mere og mere populær. I uge 40 var det tredje år, brandskolen blev afviklet, i år med et rekordstort antal elever fra folkeskolernes 3. klasser,
nemlig 225 børn i alt fra Nykøbing, Egebjerg, Højby, Vig, Asnæs, Fårevejle og Vallekilde-Hørve og med en ekstra undervisningsdag.
- Brandskolen er virkelig blevet et tiltag, skolerne og eleverne har taget til sig, og det er med stort engagement, børnene kommer og lærer om elementær brandslukning, førstehjælp,
alarmering, røgdykning og fyrværkeri, og vi tror på, at de med dette førstehåndskendskab bliver bedre til at håndtere eventuelle ulykker samtidig med, at børnene får en oplevelsesrig dag,
siger Birgitte Kryger, som er ”skoleleder” og i øvrigt selv deltidsbrandmand udover at være ansat i beredskabet på Vangen i Nykøbing. Et diplom og et skoleskema runder dagens lærdom og oplevelser af.
I år var undervisningen de tre første dage henlagt til brandstationen på Vangen i Nykøbing, hvor Skolerne i Nykøbing samt Egebjerg, Højby og Vig Skoles 3. klasser havde undervisning tre en halv time ad gangen. Torsdag og fredag foregik det på brandstationen på Nygade i Asnæs for 3. klasserne fra Skolen på Fjorden i Fårevejle, Vallekilde-Hørve Skole og Bobjergskolen i Asnæs. Eleverne lærte blandt andet at klippe et plaster rigtigt, så det kan sættes på en blødende
finger. De lærte om, hvordan man bekæmper ild i en gryde, hvor en vandslukker ikke skal bruges, det skal derimod en skumslukker eller et tæppe henover for at kvæle ilden. De prøvede
røgdykkerudstyr og hjertemassage og hvordan man lægger en person i aflåst sideleje og hørte om korrekt alarmering og om, hvad der sker, fra man ringer 112 til brandbilerne rykker ud.
Det er gratis for kommunens folkeskoler at deltage i den årlige brandskole, som en række erhvervsdrivende sponsere: Sillehoved, ISS, Beredskabsstyrelsen, Falck, Vig Bio Café, Silvan
Nykøbing, Super-Brugsen Asnæs, Skadeservice Danmark, Lundbeck, Beredskabsforbundet, Sjællands Erhvervsbeklædning. Udover viceberedskabschef Paw Pedersen og Birgitte Kryger deltog fra brandvæsenet Jesper Koch, Ove Larsen, Henrik Worm, Peter Christiansen og Bjarne Olsen.
 

Odsherred Kommune på DenOffentlige.dk Odsherred Kommune
Aktivitet: Artikler: 11 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer