BUPL: Pædagoger skal være en del af fremtidens skole

Regeringens nye udspil til skolereform lægger op til længere skoledage for de mindste med plads til leg og fysiske aktiviteter. Det kræver, at pædagogerne bliver skrevet ind i folkeskole-loven, mener BUPL. BUPL støtter regeringens udspil om at understøtte de mindste skoleelevers læring med leg og fysisk aktivitet. Men forudsætningen for at det lykkes er, at pædagogerne kommer til at spille en større rolle i folkeskolen.

”Trivsel i klassen, leg og fysiske aktiviteter er blandt pædagogernes fokusområder. Så når vi taler om læring gennem trivsel, skal vi have pædagogerne med. De bør være en del af grundlaget for skolen, og derfor bør pædagogernes faglighed også være skrevet ind i folkeskoleloven,” siger medlem af Forretningsudvalget i BUPL Allan Baumann.

BUPL mener i lighed med regeringens udspil, at lærerne især i løbet af de første år i skolen vil have gavn af et udvidet samarbejde med pædagoger, hvis regeringens reform bliver ført ud i livet. Men pædagogerne kan også i de større klasser være med til at bekæmpe mobning og styrke fællesskabet.

”Når Sophie og Hassan har det godt med klassekammeraterne, og klassen er fri for mobning og drilleri, så har de overskud til at lære og til at engagere sig i undervisningen. Pædagogernes styrke er at skabe social sammenhæng og godt kammeratskab blandt børnene – både i skolefritidsordningen og i klassen,” siger Allan Baumann.

BUPL ser frem til at blive involveret i en konstruktiv debat om en fremtidig folkeskole, hvor alle børn trives og lærer mere og bedre, og hvor pædagogernes kompetencer bliver inddraget langt mere end i dag.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: