Danskerne er i det store og hele et trygt folkefærd. I 2011 var der således kun 10 procent, der angav, at de næsten hele tiden eller ofte tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, mens knap en tredjedel sagde, at de bekymrede sig meget for vold og kriminalitet.
Tidligere har denne andel været helt oppe på omkring 70 pct.
Ofrene for forbrydelser har ofte brug for særlig støtte og hjælp til at komme videre i deres tilværelse.
Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriet, der kigger nærmere på danskernes udsathed for tyveri, hærværk, vold, trusler om vold, tvangssamleje og røveri. Den såkaldte offerundersøgelse, der udgives en gang årligt, er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitichefen og Justitsministeriet. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Københavns Universitet.
Justitsminister Morten Bødskov siger:
”Offerundersøgelsen viser, at danskerne generelt ikke går rundt og er bange for at blive offer for en forbrydelse. Vi føler, at Danmark er et trygt land at bo og leve i, det skal vi naturligvis blive ved at værne om – også i fremtiden.
For de, der bliver ofre for en forbrydelse, er der dog ingen tvivl om, at det er en rigtig grim oplevelse, der kan vende op og ned på det liv og den hverdag, man kendte. Ofrene for forbrydelser har ofte brug for særlig støtte og hjælp til at komme videre i deres tilværelse.
Sammen med Enhedslisten står regeringen bag en offerpakke, som kan være med til at støtte dem, der er ofre for kriminalitet og er havnet i en svær situation.
Offerpakken indeholder blandt andet oprettelsen af en offerfond. Fonden skal støtte en række offerrelaterede initiativer, der kan hjælpe ofre for kriminalitet bedre på vej i tilværelsen. Offerfonden skal finansieres ved, at gerningsmænd til grovere lovovertrædelser fremover skal betale 500 kroner til fonden.
Med offerpakken styrkes indsatsen for ofre for kriminalitet i Danmark markant. Retspolitik handler nemlig i høj grad også om, hvordan vi bedst muligt støtter ofrene for forbrydelser og hjælper dem videre i livet, så også de kan føle sig trygge igen.”
Undersøgelsen viser videre, at der faktisk også fortsat reelt er lav risiko for at blive offer for vold, tyveri og/eller hærværk. Reelt blev 18 procent i 2011 udsat for enten vold, tyveri og/eller hærværk. Det svarer til niveauet fra året tidligere. Fra 1987 til 2002 var det hver fjerde, der blev udsat for tyveri, hærværk og/eller vold.
Kigger man udelukkende på risikoen for at blive offer for røveri, er dette faldet fra 2010 til 2011, og i langt de fleste røverisager er ofret alene blevet truet. 87 procent angiver således, at de hverken er blevet slået eller sparket i forbindelse med røveriet.
Retspolitik handler nemlig i høj grad også om, hvordan vi bedst muligt støtter ofrene for forbrydelser og hjælper dem videre i livet, så også de kan føle sig trygge igen.
Offer og gerningsmand ligner hinanden
Som noget nyt har offerundersøgelsen dette år kigget nærmere på profilerne for ofre og gerningsmænd, og her viser det sig, at ofre for vold og deres gerningsmænd på en lang række punkter ligner hinanden.
Ofrene er hyppigere unge, mænd, har anden etnisk herkomst, er enlige, er arbejdsløse og har som højeste uddannelse en folkeskoleeksamen. Samme karakteristik gør sig langt hen ad vejen gældende for gerningsmanden til volden.
At volden i høj grad bliver rettet mod en, der ligner gerningsmanden selv, kan forklares med, at gerningsmand og offer ofte færdes i samme miljø.
”Vold er almindeligvis situationsbetinget og sjældent noget, der planlægges og kræver, at ofret direkte opsøges. Derfor vil offer og gerningsmand ofte ligne hinanden,” forklarer forskningschef i Justitsministeriet - og en forfatterne bag undersøgelsen – Britta Kyvsgaard.
