DN: Det nye regeringsgrundlag er skrevet med grønt

Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over den nye regerings løfter om føre en ambitiøs naturpolitik, sikre en grøn omstilling af landbruget og en omlægning af skatter og afgifter, så det bliver attraktivt at tænke og handle grønt.

- Det er i sandhed gode takter i regeringsgrundlaget, for der er lagt op til at lytte til naturens behov og muligheder. Ved at gøre det, får vi en ny dagsorden, der handler om, at naturen ikke er en udgift, men en investering, som vil give grøn velfærd til alle. Det er et helt afgørende brud med tankesættet om, at vi bare kan bruge løs af naturen ressourcer uden tanke for i morgen. Så vi er begejstrede i dag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Natur
Et af de mest afgørende punkter set med DN’s øjne er, at der nu kommer en Naturplan Danmark, som følges op af konkrete virkemidler. Løftet er, at planen skal hvile på et nyt sæt miljøindikatorer med henblik på at give et retvisende billede af udviklingen i forhold til regeringens målsætninger og –hvor det er relevant – anvendes ved miljøvurderingen af lovforslag. Det ser DN som helt afgørende fordi, det er potentielt meget vigtigt for at få kommunalreformen til at fungere. Dermed lægger den nye regering også op til at følge OECD’s anbefalinger fra 2001 og 2008 om at gøre Danmarks natur- og miljøpolitik viden- og målbaseret frem for kun at basere på skønsmæssige vurderinger.

Landbrug
Foreningen vurderer, at regeringen nu tager Danmarks kedelige verdensmesterskab i intensivt landbrug alvorligt og anerkender, at den intensive landbrugspraksis fylder alt for meget i det danske landskab. Det indebærer ifølge regeringsgrundlaget, at der nu skal handles på de mange undersøgelser, som viser, at Danmarks natur generelt mangler plads og sammenhæng. Og den nye regeringen anerkender tilsyneladende også behovet for at gøre naturen og den biologiske mangfoldighed mere robust over for blandt andet klimaændringer.

Regeringen angiver to udviklingslinjer for landbruget: Et økologispor og et konventionelt industrilandbrugsspor. Danmarks Naturfredningsforening ønsker et bæredygtigt landbrug og vil derfor fokusere knivskarpt på, hvad der sker på arealerne – det er nemlig af afgørende betydning for grundvandet og naturen. Netop giftfrit drikkevand er da også højt prioriteret af regeringen, og her er netop økologi, flere naturarealer og mere skov vejen frem.

Natur og landbrugskommission
Foreningen ser frem til at deltage i regeringens hurtigt arbejdende, uafhængige natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan erhvervet kan bidrage i klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen. Foreningen vil her slå på, at der skal op mod 15 procent af landbrugsjorderne ud af drift.

Klima
På klimaområdet ser DN frem til en bred indsats på energi-, transport- og landbrugsområdet, og til en ny klimalov, som blandt andet fastlægger målene. DN bakker op om regeringens bebudede indsats for at fremme vindkraft, men arbejder for, at der sideløbende sker en udvikling af energi fra sol og geotermi. Med hensyn til klimatilpasning er det kærkomment, at staten vil tage ansvar og nedsætte en Task Force, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning – forhåbentlig med naturen som en del af løsningen.

Transport
På transportområdet ser DN frem til, at det bliver attraktivt for flere danskere at bruge den kollektive transport og at det bliver billigere at købe en energirigtig bil. Danmark er et af verdens mest fragmenterede lande, hvilket skader naturen voldsomt og foreningen vil derfor arbejde for, at motorveje og andre anlæg ikke breder sig unødvendigt.

- Alt i alt er tonerne jo fantastiske, men vi danser først, når vi begynder at se løfterne folde sig ud. Men i dag er vi glade og fulde af forventninger til, at Danmark nu går i en grøn og mere bæredygtig retning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: