Blandt modtager af førtidspension i 2010 er det 16 pct., som har arbejdsindkomst ved siden af pensionen – dvs. enten lønindkomst eller indkomst fra selvstændig virksomhed.
Denne andel dækker både over personer, der får løntilskud (skånejob) og personer, der er ansat og har job på ordinære vilkår. Det svarer til, at omkring 35.000 førtidspensionister har arbejdsindkomst ved siden af pensionen.
Der er store aldersmæssige forskelle på, hvor stor en andel af førtidspensionisterne, der har arbejds-indkomst. Blandt de 25-29-årige er der over 30 pct. af førtidspensionisterne, der har arbejdsindkomst, mens det kun er 11 pct. af de 60-64-årige førtidspensionister, der har arbejdsindkomst.
Ser man bort fra de 18-24-årige, er der en klar tendens til, at andelen af førtidspensionister med ar-bejdsindkomst falder med alderen.
Hovedparten af de arbejdende førtidspensionister tjener små beløb
Mens beskæftigelsesandelen blandt førtidspensionister falder med alderen, er der en klar tendens til, at arbejdsindkomsten er størst blandt de ældre førtidspensionister med arbejdsindkomst.
Blandt de 50-64-årige førtidspensionister med arbejdsindkomst er arbejdsindkomsten i gennemsnit på omkring 45.000 kr. i 2010. Til sammenligning er arbejdsindkomsten kun i gennemsnit 15.000 kr. blandt de 18-29-årige førtidspensionister med arbejdsindkomst.
Der er stor forskel på arbejdsindkomstens størrelse blandt de førtidspensionister, der har arbejdsindkomst ved siden af førtidspensionen. Blandt de godt 35.000 førtidspensionister, der har arbejdsindkomst ved siden af førtidspensionen, har knap 40 pct. en arbejdsindkomst under 10.000 kr. i 2010, mens omkring 10 pct. har en arbejdsindkomst på mere end 100.000 kr.
Hovedparten af de førtidspensionister, der har arbejdsindkomst, tjener således forholdsvis små beløb. Hovedforklaringen på det begrænsede arbejdsomfang blandt førtidspensionister er formentlige den begrænsede arbejdsevne, som mange førtidspensionister har.
R vil flytte regning for førtidspension
Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension
Ud af 126000 personer, der modtager kontanthjælp i Danmark, har omkring 30000 modtaget kontanthjælp i mere end 3 år og knap 9000 personer har modtaget kontanthjælp i mere end 8 år - ny kortlægning viser, at de langvarige kontanthjælpsmodtagere primært overgår til førtidspension, mens der er forholdsmæssigt få, der kommer i job.
Hvis vi ser på kontanthjælpsmodtagernes arbejdsmarkedsstatus ét år efter, modtog knap 70 procent kontanthjælp.
Blandt de jobparate modtog lige over halvdelen kontanthjælp, mens det blandt de indsatsklare og midlertidigt passive var henholdsvis knap 79 og godt 72 procent. Det er altså primært de jobparate, der ikke længere modtog kontanthjælp ét år efter.
De jobklare kontanthjælpsmodtagere kommer især i job og på SU, mens de midlertidigt passive især er overgået til førtidspension.
Mere end 20 procent af de jobparate er kommet i lønmodtagerbeskæftigelse, mens 13,4 procent mod-tager SU, og knap syv procent var selvforsørgende ét år efter.
Blandt de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er fire procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét år efter, mens det kun drejer sig om godt én procent af de midlertidigt passive. Det vil sige, at der er meget få, af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der kommer i job.
Blandt de midlertidigt passive er der derimod godt 17 procent, der overgået til førtidspension. Blandt de indsatsklare er der 3,5 procent, der er overgået til førtidspension, mens det blandt de jobklare drejer sig om ganske få. Vejen ud af kontanthjælp for de midlertidigt passive, sker derfor primært som afgang til førtidspension.
