En million besøgte kommunens hjemmeside

2012 blev et rekordår for Randers Kommunes hjemmeside. Over en million besøg har der været på siden, som i årets løb er blevet udvidet med adskillige nye selvbetjeningsløsninger. 


En opgørelse over trafikken på www.randers.dk i 2012 viser, at kommunens hjemmeside har haft sit hidtil højeste besøgstal nogensinde. Helt præcist har 1.009.724 personer klikket ind på siden, og så er opgørelsen endda foretaget ca. 10 dage inden årets udgang.

Nye muligheder
Trafikken på hjemmesiden er ca. 10% højere end året før. En af årsagerne til den stadigt stigende trafik er bl.a. flere selvbetjeningsløsninger, så borgerne kan klare deres ærinde hos kommunen uden at skulle henvende sig telefonisk eller personligt. Det drejer sig bl.a. om flyttemeddelelser, der ikke længere findes på papir, men i stedet skal klares elektronisk via offentlige hjemmesider. På samme måde er bestilling af nyt sundhedskort, indskrivning af børn til skole og SFO mv. blevet obligatoriske selvbetjeningsløsninger.
En af de markante ændringer i årets løb er antallet af besøg på siden fra mobile enheder. Her er besøgstallet steget fra ca. 10.000 besøg pr. måned til over 30.000 besøg pr. måned i slutningen af året. I alt er www.randers.dk blevet besøgt 277.180 gange via mobile enheder.

Mest søgte ord er ”pas”
Oversigten over årets trafik på www.randers.dk giver også et tydeligt billede af, hvad der er borgernes ærinde på kommunens hjemmeside. Mange benytter nemlig søgefeltet på siden, og her viser statistikken, at det mest søgte ord er ”pas”. Når man søger på dette ord havner man hos Borgerservice, hvor man kan booke en tid til at få lavet nyt pas.
Listen over de ti mest populære søgeord ser således ud (med antallet af søgninger i parentes):Pas (2361), udbud (2158), job (1703), sygedagpenge (1291), borgerservice (1271), åbningstider (1121), pladsanvisning (1086), kontanthjælp (997), job i kommunen (939) og boligsikring (937).

Stor rækkevidde
Det høje besøgstal på over en million på Randers Kommunes hjemmeside inkluderer ikke de mange selvstændige institutioner, under Randers Kommune. Hvis man medregner besøgstallene på institutionernes sider, så kommer det samlede tal på over 1,3 millioner besøg i alt. Det svarer til at hver eneste borger fra olding til spæd i Randers Kommune besøger en kommunal hjemmeside mere end 13 gange hvert år.

Ny facebookside

Det nye år bliver også et år med stort fokus på de digitale muligheder. Randers Kommune har nemlig netop åbnet en facebookside, hvor borgerne kan møde en mere uformel side af kommunen og blive orienteret om begivenheder og andre nyheder af væsentlig interesse. Du finder siden her.

Randers Kommune på DenOffentlige.dk Randers Kommune
Aktivitet: Artikler: 146 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: