EU-kommissær vil bevare EU-støtte til rige regioner

EU-kommissær ønsker fortsat støtte til investeringer i rige regioner. Når EU afsætter penge til regionalstøtten, så er det en garanti for, at de bliver brugt på investeringer. Det siger Janusz Lewandowsky, EU’s budgetkommissær, der er uenig i de lande, der ønsker at skære eller helt afskaffe EU-støtten til de rigeste regioner.

”Under de nuværende betingelser har end ikke de rige lande råd til stor fiskal stimulus til at fremme investeringer i deres regioner. Jeg ser det hele Vesteuropa. Den eneste undtagelse er Sverige,” siger Janusz Lewandowsky til Sjælland EU Nyt efter onsdag at have talt ved et seminar i EU-Parlamentet om EU’s budgetramme for 2014-2020.

Det cypriotiske EU-formandskab håber at få budgetrammen forhandlet på plads inden årets udgang, og de tunge forhandlinger står øverst på dagsordenen, når EU’s stats- og regeringschefer mødes 22.-23. november. Cyprioterne lægger op til at spare alle steder, men især på støtten til rige regioner. Målet er at koncentrere EU-støtten til de mindst udviklede regioner.

Nationale budgetter er kortsigtede og har socialt fokus
Et argument mod EU-støtten til rige regioner har været, at pengene ikke behøver forbi Bruxelles. Janusz Lewandowsky mener, at de syvårige EU-budgetter hjælper med at sætte fokus på investeringer. Mange regioner ønsker denne forudsigelighed, siger han.

”Det er dét, som jeg hører fra Andalusien, fra Wales, fra Slesvig-Holsten, fra Syditalien og ikke nødvendigvis kun fra Østeuropa,” siger Janusz Lewandowsky.

Problemet er, at de nationale regeringer er dårlige til at prioritere de regionale investeringer, siger budgetkommissæren.

”Dette er penge til investeringer. Logikken i det nationale budget er meget socialt orienteret. De bliver afsat i det årlige budget, og der er altid et pres på sociale udgifter. Det er dét, der fylder mest i det nationale budget. Midler de giver til Europa bliver transformeret til investeringspenge. I det nationale budget er det altid investeringerne, der bliver skåret som det første, hvis der er behov for konsolideringer. Kun den del, der er behov for at medfinansiere EU-penge, er tilbage i budgettet,” siger Janusz Lewandowsky.

EU-formandskabet har procentvis også foreslået store besparelser på forskningstøtten og infrastrukturstøtten i forhold til EU-Kommissionens forslag. Det beklager Lewandowsky, der gerne ser en "modernisering" af budgettet, så flere penge går til investeringer.

Han mener, at EU-landene har størst fokus på at bevare støtten på landbrugsområdet og regionalstøtten, fordi disse midler bliver afsat gennem nationale andele med faste beløb, der går direkte til landene. De andre midler skal man søge om gennem projekter, eksempelvis forskningsprojekter og anlæg af ny transportinfrastruktur. Derfor er det usikkert, hvor mange EU-midler de enkelte lande får tilbage fra disse midler.

Vil EU-Parlamentet true med veto?
Et af de store spørgsmål lige nu er, om det vil lykkes EU-Parlamentet at lægge pres på EU-landene i Rådet. EU’s folkevalgte ønsker blandt andet større fleksibilitet i EU-budgettet.

En del iagttagere holder derfor øje med tegn på, om EU-parlamentarikerne kunne finde på at trække vetokortet forud for forhandlingerne – akkurat som Danmark har truet med veto.

En af de mest magtfulde budgetbisser i EU-Parlamentet, den konservative, franske formand for budgetudvalget, Alain Lamassoure, vil dog ikke true med veto. Han nævner dog, at EU tidligere har nedlagt veto i budgetforhandlinger, nemlig i sidste års budgetforhandlinger.

En anden EU-parlamentariker, Helga Trüpel fra den grønne gruppe, vil dog gerne nedlægge veto. Hun siger, at hvis Storbritannien får for stor indflydelse i forhandlingerne, så bør EU-Parlamentet true med veto.

(Foto, Sjælland EU Nyt: Lewandowsky nummer to fra højre under budgetseminar i EU-Parlamentet onsdag.)

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer