Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker ny tilsynsenhed

Regeringen har besluttet at styrke tilsynet med de sociale døgntilbud og har lavet aftale med folketingets partier om en ny tilsynsreform, ”Et nyt socialsyn – bedre kvalitet for udsatte børn og unge”.

Regeringens forslag indebærer, at godkendelse og tilsyn flyttes fra den enkelte kommune og placeres i fem tilsynsenheder, der er forankret i én kommune i hver region.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at blive hjemkommune for den nye tilsynsenhed i Region Syddanmark – og regionens kommuner har netop vedtaget at pege på Faaborg-Midtfyn Kommune.

”Vi har siden kommunesammenlægningen i 2007 varetaget opgaven for de fynske kommuner,” siger borgmester Hans Jørgensen, ”og vi har både organisatorisk kapacitet, faglige forudsætninger og politisk vilje til at løfte opgaven med at etablere og drive et tilsynscenter i region Syddanmark”.

Faaborg-Midtfyn Kommune varetager allerede tilsynsopgaven på vegne af de 10 fynske kommuner, og det er tanken, at den ny tilsynsenhed vil blive organiseret med udgangspunkt i det eksisterende centers erfaringer med at tilrettelægge, styre og udvikle tilsynsopgaver. Det eksisterende center har opbygget en solid faglighed og professionalisme, ikke mindst i den systematiske brug af centerets praksismanualer. Dette gælder såvel tilsyns- som plejefamilieområdet.

Udgangspunkt for centerets arbejde er en praksismanual, som indeholder en beskrivelse af de specifikke opgaver, der udføres i centeret – herunder metoder, forventninger til kvalitet samt hvordan opgaveløsningen løbende kvalitetssikres. Praksismanualen er optaget på Socialstyrelsens Vidensportal som et eksempel på god opgaveløsning. Praksismanualens opgaveløsning på det økonomiske område, som reformforslaget også sætter fokus på, er desuden nævnt som en god
model i Deloittes anbefalinger til elementer i en ny tilsynsmodel. Centret har med andre ord opbygget kvalitetsmæssige rammer for opgaveløsningen, som bliver brugt som foregangseksempler på landsplan.

”Jeg er utrolig stolt over, at vores center for opholdssteder har været så dygtige til at opbygge stærke kvalitetsmæssige rammer for deres opgaveløsning, at de øvrige kommuner i regionen mener, at vi fremover skal varetage opgaven,” siger borgmester Hans Jørgensen.
 

Faaborg-Midtfyn Kommune på DenOffentlige.dk Faaborg-Midtfyn Kommune
Aktivitet: Artikler: 15 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer