Frederiksberg Kommune handlede efter bogen i afskedigelsessag

12/11/2012 11:12

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune handlede helt efter bogen, da kommunen i 2010 afskedigede tidligere kommunaldirektør Suzanne Aaholm for grov misligholdelse af sin ansættelseskontrakt. Det fastslog voldgiftsretten i en kendelse afsagt fredag.

Afskedigelsen af Frederiksberg Kommunes tidligere kommunaldirektør i 2010 var på sin plads. Det afgjorde en faglig voldgiftsret i dag. Ifølge voldgiftsretten havde Suzanne Aaholm groft misligholdt sit ansættelsesforhold som kommunaldirektør, hvorfor Frederiksberg Kommune var i sin gode ret til at afskedige hende med 3 måneders løn.

Læs også: DJØF: Skuffende afgørelse

Borgmester Jørgen Glenthøj er tilfreds med afgørelsen, men er ikke overrasket:

”Det har hele tiden været vores opfattelse, at afskedigelsen skete helt efter bogen, og jeg er glad for, at voldgiftsretten er enig. Jeg er tilfreds med, at denne sag nu er endeligt afsluttet. Nu kan alle parter komme videre,” siger Jørgen Glenthøj.

Frederiksberg Kommune har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Mest Læste

Annonce