Frikommune: Fredensborg Kommune vil måles på sine resultater

Fredensborg Kommune har netop sendt de første frikommunean-søgninger ind til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I november forventer kommunen at få svar på, hvilke forsøg der kan igangsættes i frikommuneperioden 2012-2016. Et af de områder, Byrådet ønsker at udvikle, er beskæftigelsesområdet.

”Frikommuneforsøget er en kærkommen lejlighed til at gøre op med det omfattende regelkompleks, der er på beskæftigelsesområdet, hvor fokus er på bureaukratiske procedurer og regler frem for, om vi hjælper flere borgere til at komme i beskæftigelse”, mener formand for Arbejdsmarkedsudvalget Lars Søndergaard.
Mindre bureaukrati og administration, frigørelse fra besværliggørende lovkrav, sammenhængende borgerservice og frigørelse af res-sourcer er derfor nøgleordene i Fredensborg Kommunes frikommu-neforsøg på beskæftigelsesområdet.
”Vi ønsker, at de ledige borgere skal opleve en endnu mere målrettet og relevant indsats, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes situation. Som det ser ud i dag, bruger vi unødig megen tid på ad-ministration i henhold til lovgivningen frem for at sikre, at de ledige kommer i job og ud af offentlig forsørgelse”, fortæller direktør for Borgerservice, Job og Velfærd Morten Knudsen.
Fredensborg Kommunes jobcenter viser allerede rigtig gode resultater i forhold til at skaffe arbejde til ledige. De gode resultater har i særlig grad vist sig i forhold til indsatsen overfor unge under 30 år, hvor Fredensborg Kommune i en ellers svær tid har formået at reducere ungeledigheden.
”Men vi kan blive endnu bedre”, siger formand for arbejdsmarkedsudvalget Lars Søndergaard og fortsætter:
”Et af de frikommuneforsøg, vi søger Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, handler om større fleksibilitet i jobcentrets samtaler med den enkelte borger. Som det er i dag afholdes mange samtaler, fordi loven påkræver en personlig samtale. Men det giver fx ikke så meget mening at afholde jobsamtaler med borgere, hvor pension er nært forestående. På ungeområdet er der derimod langt større behov for hyppigere samtaler med tæt opfølgning”.
Ved at fravælge den personlige samtale der, hvor den ikke fører til nogen beskæftigelse alligevel, frigøres ressourcer til at afholde hyppigere samtaler med de borgere, hvor samtalen har en uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig gunstig effekt.
Læs mere om Fredensborg Kommunes øvrige frikommuneforsøg på bl.a. beskæftigelsesområdet på www.fredensborg.dk
 

Fredensborg Kommune på DenOffentlige.dk Fredensborg Kommune
Aktivitet: Artikler: 43 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer