Grundskolekarakterer for 2011 er nu offentliggjort

Et bredt flertal af Folketingets partier ønsker at gøre det frie skolevalg permanent. Samtidig sikrer ny aftale redskaber til kommuner, der vil beskytte særligt sårbare klasser.

Folkeskoleforligskredsen med deltagelse af regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti sikrer nu, at det frie skolevalg gøres permanent. Det sker med baggrund i en evaluering, der har vist, at det frie skolevalg generelt fungerer fint og til forældrenes tilfredshed.

Karakterer i grundskolen

Rapporten peger dog også på, at der i visse tilfælde kan være behov for at beskytte særligt sårbare klasser, som eksempelvis er plaget af meget uro eller af andre årsager har brug for særlig stabilitet. Derfor giver aftalen kommunalbestyrelserne mulighed for i enkelte tilfælde, og med en pædagogisk begrundelse, at kunne suspendere det frie skolevalg i en periode. Folkeskoleforligskredsen vil følge kommunernes anvendelse af denne mulighed tæt og én gang årligt på et forligskredsmøde tage en drøftelse af, om ordningen fungerer hensigtsmæssigt.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over, at folkeskoleforligskredsen bakker op om lovforslaget: ”Jeg er glad for, at der er bred enighed om, at det frie skolevalg skal videreføres, så forældrene kan vælge den skole til deres børn, som de synes bedst om. Vi har dog også lyttet til de problemer, der enkelte steder findes lokalt. Derfor har vi givet kommunerne mulighed for i helt særlige tilfælde at kunne suspendere det frie valg, så en klasse, som i en periode er særligt sårbar, kan få ro til at komme tilbage på sporet.”

Rapporten om det frie skolevalg konstaterer også, at nogle kommunale forvaltninger angiver, at skoleskift kan give problemer. Det kan være i forhold til den enkelte elev, der gentagende gange skifter skole (skolezappere), eller i forhold til den klasse, som eleven skifter til. Folkeskoleforligskredsen er enig om, at dette problem skal håndteres ved inden for de gældende regler at øge inddragelsen af de sociale myndigheder.

”Det kan – som udvalget anbefaler – for eksempel gøres ved at tydeliggøre for skolelederne, at de er forpligtede til at foretage en underretning i forbindelse med skoleskift, hvis det vurderes at være i strid med barnets tarv,” siger Christine Antorini.

Regeringen vil fremsætte lovforslaget i slutningen af marts. Lovforslaget vil også følge op på afsnittet i kommuneaftalen for 2012 om frit valg af specialundervisning. Lovforslaget vil således indeholde en bestemmelse, der indebærer, at skolekommunen ikke kan henvise en elev til et mere vidtgående tilbud, end bopælskommunen har visiteret eleven til.

Lovforslaget vil også indeholde en ændring, hvorefter kommunalbestyrelsens særlige befordringsforpligtelse over for elever med sygdom eller handicap opretholdes inden for rammerne af det, eleven er henvist til af bopælskommunen.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. august 2012.

Baggrund
Ministeriet for Børn og Undervisning nedsatte i maj 2011 et udvalg, der skulle analysere virkningerne af det frie skolevalg. Udvalget har afsluttet sit arbejde i november 2011.

Det fremgår af udvalgets afrapportering, at udvalget har anbefalet børne- og undervisningsministeren, at reglerne om frit skolevalg gøres permanente blandt andet henset til den udbredte anvendelse af fritvalgsordningen og forældrenes udbredte tilfredshed hermed. Udvalget har peget på tre problemstillinger, som er lokalt begrundet:

Der er behov for at kunne beskytte sårbare klasser i særlige tilfælde.
Frit skolevalg kan bidrage til øget segregering på de skoler og i de kommuner, hvor der er mange børn med anden etnisk baggrund end dansk.

Der er behov for at se skolezapperi i sammenhæng med den sociale indsats.

Kommuneaftalen for 2012 indeholder følgende om frit valg af specialundervisning

”Det præciseres i lovgivningen, at bopælskommunens visitering af elever med specialundervisningsbehov er bindende for skolekommunen for så vidt angår tilbuddets karakter. Skolekommunen kan dermed ikke henvise eleven til et mere vidtgående tilbud, end bopælskommunen har visiteret eleven til. Herudover fastlægges det, at afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående, skal træffes af bopælskommunen. Dermed sikres der sammenhæng mellem visiterings- og finansieringsansvar.

Den særlige befordringsforpligtelse for elever med handicap opretholdes inden for rammerne af det, eleven er visiteret til af bopælskommunen. Det betyder, at disse elever kan få betalt befordring svarende til at kunne blive transporteret hen til det tilbud, eleven er visiteret til af bopælskommunen.

Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer