Heldagsskoler kan styrke elevernes læring

08/11/2012 14:30

Ministeriet for Børn og Undervisning

En evaluering viser, at en gruppe heldagsskoler klarer sig bedre end andre heldagsskoler og almindelige skoler. Klare mål og anderledes måder at undervise på er nøglen til succes.

13 skoler har siden 2006 fået mulighed for at have en undervisningsdag på op til 8 timer på alle klassetrin. Den længere skoledag har givet skolerne mulighed for at anvende nye metoder, komme mere ud af huset og tilrettelægge skoledagen på nye måder med fokus på elevernes forskellige behov.

Evalueringen af heldagsskolerne tyder ikke på, at en længere skoledag i sig selv løfter elevernes faglighed, men analyser af testresultater viser, at eleverne på en gruppe af heldagsskoler fagligt set klarer sig bedre end andre heldagsskoler og sammenlignelige skoler, der ikke er heldagsskoler. Denne gruppe har haft klare mål og fokus på en række initiativer:

  • Fokus på elevernes sociale kompetencer og relationer.
  • ”Ud af huset”-undervisningsaktiviteter og projektarbejde, hvor eleverne får lov til at opleve det, de skal lære om.
  • Tæt lærer-pædagog-samarbejde.
  • Fokus på tæt kontakt mellem elever og lærer.
  • Klart kommunalt fokus på faglige resultater.

Evalueringen kan ikke fastslå, hvilke af virkemidlerne der har den største effekt på skolernes resultater. Men den udvidede undervisningstid giver skolerne bedre muligheder for at arbejde intenst med anderledes undervisningsformer. Evalueringen tyder derfor på, at en sådan helhedsskole kan udgøre en god ramme, når elevernes faglige niveau skal løftes.


Flotte resultater med heldagsskole
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over, at en gruppe heldagsskoler formår at få højere trivsel og faglighed.

”Vi vil i regeringen arbejde for at få den dygtigste generation i danmarkshistorien. Lige gyldigt hvem du er, og hvor du kommer fra, så skal du have de bedste forudsætninger for at komme godt ud i livet og gennemføre en ungdomsuddannelse. Når nogle skoler klarer sig bedre end andre skoler, så er det værd at holde øje med. Og jeg er sikker på, at vi kan lære meget af, hvordan de bedste heldagsskoler har skruet deres skoledag sammen,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Evalueringen viser også, at det ikke nytter noget bare at gøre mere af det, man plejer. Den ekstra tid skal bruges på en anderledes måde at undervise på.

”Det er ikke alle børn, der forstår kubikregning i første hug. Den sidder måske bedre fast, når man har været ude og måle skolen op. Det er derfor, at regeringen i sit udspil til et løft af folkeskolen vil lægge op til, at børnene skal have flere timer på en mere spændende måde. Det teoretiske og det praktiske skal gå hånd i hånd,” siger Christine Antorini.

Opfølgning på evalueringen skal nu drøftes i folkeskoleforligskredsen.


Fakta
Der er siden 2006 givet dispensation til forsøg med heldagsskole på 13 skoler i 7 kommuner. I skoleåret 2011/12, hvor evalueringen er gennemført, var der etableret heldagsskoleforsøg på 12 skoler i 7 kommuner (idet Nordgårdskolen i Aarhus i mellemtiden var lukket). Dispensationerne er forlænget i flere omgange og udløber med udgangen af indeværende skoleår (2012/13).

Alle skoler har fået dispensation fra folkeskolelovens § 16, stk. 3, med henblik på at kunne indrette en skoledag, der er længere end loftet på 7 timer (før 2010 6 timer) dagligt i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Nogle skoler har endvidere fået dispensation fra reglerne i folkeskolelovens § 25, stk. 4, med henblik på at kunne anvende holddannelse i samme omfang på de mindste klassetrin som på 8.-10 klassetrin samt fra § 25, stk. 6, med henblik på at kunne bruge holddannelse i den overvejende del af undervisningstiden.


Metode og datagrundlag
Evalueringen er udført af Rambøll Management og lektor Simon Calmar Andersen, Institut for statskundskab, Aarhus Universitet. Evalueringen skulle afdække to hovedspørgsmål:

  1. Hvordan udviklingen på den enkelte skole har været med hensyn til en række faktorer relateret til folkeskolens formålsparagraf, herunder elevernes læring, trivsel og integration.
  2. Hvordan de enkelte elementer i forsøget har bidraget til de opnåede resultater.

Evalueringen baserer sig på en analyse af elevernes faglige præstationer målt ved data fra de nationale test på 2.-4. klassetrin i 2010 og 2011 koblet med registeroplysninger om baggrundsforhold hos eleverne, der giver mulighed for at tage hensyn til elevernes baggrundsforhold på en række områder, opgjort på individ- og skoleniveau. Disse data er blevet sammenholdt med et datasæt om heldagsskolernes organisering og virkemidler opstillet på baggrund af en gennemgang af eksisterende litteratur af relevans for vurdering af effekten af heldagsskoleforsøg, casebesøg på udvalgte skoler samt en telefonisk rundspørge til alle heldagsskoler. Grundet manglen på sammenlignelige data har det ikke været muligt at gennemføre analyser af forsøgenes effekt på andre forhold end faglige resultater.

Mest Læste

Annonce