Højtuddannede indvandrere gør Danmark rigere

DI: En ny undersøgelse viser, at højtuddannede udlændinge i Danmark ikke alene bidrager til at styrke erhvervslivets konkurrenceevne – de giver et pænt overskud i de offentlige kasser.

En højtuddannet indvandrer med familie giver i gennemsnit et overskud på ca. en kvart million kroner årligt. De højtuddannede udlændinge bruger i gennemsnit færre social- og sundhedsydelser, er sjældent i kontakt med retssystemet, og betaler mere i skat end den gennemsnitlige dansker.

- Det er afgørende for danske virksomheders konkurrencekraft, at vi er i stand til at tiltrække og fastholde udenlandske talenter. Med undersøgelsen her ønsker vi at vise klart og tydeligt, hvorfor det er så vigtigt, at vi kan tiltrække de dygtigste udlændinge. Det gælder også i den aktuelle situation med lavvækst og stigende ledighed, fordi de udenlandske talenter netop er med til at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark, siger DI’s adm. direktør Karsten Dybvad.

Hent rapporten her

Han peger på, at selv om der for tiden er krise og voksende arbejdsløshed i Danmark, også blandt højtuddannede, betyder den demografiske udvikling, at der i de kommende år vil være færre personer i arbejdsstyrken til at forsørge flere uden for arbejdsstyrken.
Den nye rapport er finansieret af Microsoft Development Center Copenhagen og DI i fællesskab og er udført af Copenhagen Business School (CBS) under ledelse af professor Jan Rose Skaksen.

Undersøgelsen viser, at:

En gennemsnitlig højtuddannet indvandrer med medbragt familie bliver i Danmark i 8 år og bidrager med ca. 1,9 millioner kr. til de offentlige kasser.
En gennemsnitlig højtuddannet indvandrer uden medbragt familie bliver i Danmark i 6 år og bidrager med ca. 900.000 kr. til de offentlige kasser.
Og en gennemsnitlig indvandrer på den skattebegunstigede forskerordning uden medbragt familie bliver i Danmark i 3 år og bidrager med ca. 650.000 kr. til de offentlige kasser.

- Undersøgelsen bekræfter klart, hvad vi oplever i vores dagligdag hos Microsoft, nemlig at det er ressourcestærke mennesker, som vi trækker til Danmark. Vi har højtuddannede medarbejdere med 40 forskellige nationaliteter, der styrker vores virksomhed fagligt, økonomisk og menneskeligt og samtidig viser en stor interesse for at integrere sig i Danmark, siger Charlotte Mark, adm. direktør for Microsoft Development Center Copenhagen.

Hun håber, at undersøgelsen vil bidrage til at øge danskernes bevidsthed omkring den højtuddannede indvandrings positive betydning for det danske samfund.
 

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: