Hvem Bestemmer i Transportministeriet?

Aftalen er dateret den 14. juni 2006 og er indgået mellem Justitsministeriet og Transportministeriet. Aftalen fastlægger hvordan de 32,9 mio. kr. skal fordeles på lønudgifter til 30,5 årsværk i alt 17,3 mio. kr. og de resterende 12,6 mio. kr. til kampagnebudgetter.
Pengene overdrages til Vejdirektoratet, som i kommunalreformen får virksomhedsoverdraget 10 medarbejdere. Vejdirektoratet beslutter, at anvende de resterende 20,5 årsværk på andre ikke kampagne relaterede opgaver og kampagne og informationsindsatsen får aldrig tilført de personaler ressourcer, som der er indgået aftale om.
Vejdirektoratet aftaler 12. januar 2012 med Transportministeriets departementschef Jacob Heinesen, at Vejdirektoratet ikke længere skal udføre opgaven, som der 14. juni 2006 er indgået aftale om mellem de to ministerier. Vejdirektoratet nedlægger sekretariaterne og afskediger medarbejderne. Sekretariatsopgaven har været medtaget i Finanslovene siden 2007. det giver anledning til undren, at Vejdirektoratet og departementschefen har så store magtbeføjelser. Magtbeføjelser der er i et omfang som naturligt rejser spørgsmålet om hvem det er der reelt bestemmer i Transportministeriet.
Pengene planlægger departementschefen og Vejdirektoratet skal indgå i Vejdirektoratets store driftsbudget, alternativt anvendes til kampagner og information gennemført som centrale kampagne målrettet statens veje.
DEPARDEMENTMINISTERIET?
Offentligheden har efterhånden fået et stort indblik i hvor stor indflydelse departementchefen i Skatteministeriet, Peter Loft har haft.
Er Transportministeriet reel styret af Departementschef Jacob Heinesen, med ministeren som marionet.
Trafiksikkerheds Venner I Danmark insisterer på at få en forklaring på hvordan en offentlig forvaltning i den grad bliver selvstyrende, at aftaler indgået mellem to ministerier kan tilsidesættes.
Ligesom vi insisterer på, at de der skal bestemme over pengekassen i ministerierne er de folkevalgte ministre og ikke departementschefer, som offentligheden ikke får kendskab til, og som jo heller ikke er på valg.