Hvem er Bedst på Nettet 2011?

Roskilde Kommune, Naturstyrelsen, Region Hovedstaden, Professionshøjskolen Metropol og Forbrug.dk vandt ved årets Bedst på Nettet prisuddeling.

Bedst på Nettet vurderer de offentlige digitale løsningers effekt og nytteværdi for borgere og virksomheder. Det handler om, at brugerne skal opleve en øget kvalitet og fleksibilitet i mødet med det offentlige – og i sidste ende få en lettere hverdag. Samtidig skal det offentlige udnytte sine ressourcer så effektivt som muligt ved hjælp af digitalisering.

”Deltagerne i Bedst på Nettet har i mange år arbejdet for at udvikle og forbedre de offentlige hjemmesider og selvbetjeningsløsninger. Med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har vi nu en helt klar ramme for, hvad målene for digitaliseringen er: Område for område skal den offentlige service gøres digital frem mod 2015, hvor langt det meste kommunikation mellem borgere og myndigheder kommer til at foregå digitalt.
Ude omkring i landet er der offentlige institutioner, der gør et særligt godt stykke arbejde med at forbedre og effektivisere den offentlige digitale service. Det er dem, Digitaliseringsstyrelsen sætter fokus på med Bedst på Nettet, så andre kan lade sig inspirere af deres arbejde og udnytte de gode erfaringer.” udtaler direktør i Digitaliseringsstyrelsen Charlotte Münter.
Dommerpanelets begrundelse for valg af vindere

Vinderne er fundet blandt i alt 26 nominerede offentlige institutioner i fem deltagerkategorier. Dommerpanelets begrundelser for valg af vinderne fremgår af det vedhæftede notat.
Dommerpanelet for Bedst på Nettet 2011 består af:

Lene Hartig Danielsen, Chef for Borgerservice, Aarhus Kommune (formand)
Niels Mortensen, Projektdirektør, Region Syddanmark
Christian Bason, Innovationschef, MindLab
Tim Frank Andersen, Direktør, In2media
Anette Høyrup, Senior Legal Adviser, Forbrugerrådet

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: