I dag får borgerne tilbagebetalt for meget opkrævet ejendomsskat

107.000 boligejere har betalt for meget i ejendomsskat. Størstedelen af dem vil i dag få tilbagebetalt den uretmæssigt opkrævede skat via deres NEM-konto.

På landsplan skal kommunerne tilbagebetale omkring 536 mio. kr.

”De fleste vil på deres NEM-konto i dag kunne se den tilbagebetalte ejendomsskat. Der vil dog være nogle boligejere, som skal have lidt mere tålmodighed, da deres sag ikke har kunnet behandles automatisk. Det drejer sig fx om dødsboer, konkursboer m.v. Kommunerne vil behandle disse sager så hurtigt som muligt, men da nogle kommuner har mange sager liggende, må man forvente, at det kan tage noget tid,” siger cheføkonom i KL, Jan Olsen.

De 107.000 boligejere har i første omgang betalt for meget i ejendomsskat, fordi den administrative praksis vedrørende visse boliger var i strid med ejendomsskatteloven. Kommunerne skal til lommerne nu, men får pengene refunderet af staten.

”Det blev i forbindelse med økonomiaftalen for 2012 mellem den tidligere regering og KL aftalt, at staten refunderer de faktiske tilbagebetalinger i den enkelte kommune. Økonomi og Indenrigsministeriet har oplyst, at det er hensigten, at refusionen vil blive udbetalt til kommunerne, (hurtigst muligt) så den kan indgå i regnskabet for 2011,” siger Jan Olsen.

For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Jane Møller Pedersen, 3370 3836 eller jmp@kl.dk

Line Oxholm Thomsen
Pressekonsulent
Kontoret for Kommunikation og Presse

E-mail: lnt@kl.dk
Telefon: 3370-3564 / 3370-3333

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: