I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs

11/04/2012 10:58

Administrator

Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på cirka 11,5 procent for landet som helhed - Dykker man længere ned i tallene, er der imidlertid store forskelle i ungdomsarbejdsløsheden i landets kommuner og regioner.

De nordjyske kommuner er sammen med Fyn og Sydvestsjælland hårdest ramt af ungdomsarbejdsløshed. Her er mere end 13 pct. af de unge i gennemsnit arbejdsløse. I kommuner som Lolland og på Bornholm er ungdomsledigheden helt oppe på ca. 18 pct., svarende til, at omkring hver femte ung mellem 16-29 år står uden arbejde.

        Læs AE-undersøgelse

Den laveste ungdomsledighed finder man i nordsjællandske kommuner som Hørsholm, Allerød, Gentofte og Rudersdal, hvor arbejdsløsheden for de unge er under 8 pct. Flere steder i Vest- og Østjylland er ungdomsledigheden ligeledes lavere end landsgennemsnittet på 11½ pct.

Stigningerne i ungdomsledigheden er spredt ud over landet. Nogle af de kommuner, der har den største andel ungdomsarbejdsløse, er samtidig dem, der har oplevet de største stigninger, siden krisen satte ind. Men samtidig har nogle af de kommuner, der har den laveste andel ungdomsarbejdsløse også oplevet en stigning på mere end 50 pct. – altså en stigning, der ligger over landsgennemsnittet.

Mest Læste

Annonce