Inspiration om idræt og bevægelse til børn og unge

Kulturministeriet udgiver "Inspirationskatalog - 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge". Kulturminister Per Stig Møller siger:

”Idræt er en væsentlig og uundværlig del af børn og unges opvækst. Idræt styrker den enkelte og giver livsglæde og forståelse for samarbejde og samvær. Det er regeringens ambition, at børn og unge har mulighed for at dyrke 7 timers idræt og motion om ugen.

Inspirationskataloget giver konkrete eksempler på, hvordan man i institutioner, skoler, fritidsordninger, foreninger og hjemme i familien kan motivere børn og unge til at være mere fysisk aktive.”

Inspirationskataloget er en opfølgning på Breddeidrætsudvalgets rapport fra 2009 og indeholder gode eksempler på, hvordan børn og unge kan dyrke idræt og motion 7 timer om ugen. Målgruppen for inspirationskataloget er kommuner, idrætsforeninger og andre interessenter på området.

Inspirationskataloget er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut. Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Danmarks Idræts-forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Kommunernes Landsforening, og Dansk Skoleidræt har deltaget i en følgegruppe for inspirationskataloget.


Kulturminister Per Stig Møller siger:

”Det er positivt, at alle væsentlige aktører har bidraget til inspirationskataloget. Ambitionen om, at alle børn og unge har mulighed for 7 timers motion og idræt om ugen, kan kun indfries, hvis alle aktører arbejder sammen om at nå målet. Sammen skal vi give børn og unge rig mulighed for at dyrke idræt og motion i lokalområdet. Vi har i Danmark i høj grad rammerne for, at børn og unge kan dyrke idræt og være fysisk aktive.”

Hent "Inspirationskatalog - 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge"

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: