Jagten på kulturhovedstadsdirektører er gået ind

Fonden Aarhus 2017, der er ansvarlig for den Europæiske Kulturhovedstad i 2017, har indledt jagten på to nye direktører. Forberedelserne til Europæisk Kulturhovedstad er i fuld gang, og derfor er fondsbestyrelsen nu på jagt efter en direktion.

I første omgang skal der ansættes en administrerende direktør, der får det overordne-de ansvar, og en programdirektør med kunstnerisk ansvar.

”Der er tale om to utroligt spændende og vigtige stillinger. Kulturhoved-stadsåret er et centralt omdrejningspunkt i både byens og regionens udvikling. Ambitionen er at udvikle Aarhus fra en by i Europa til en europæisk by," siger borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard, der er formand for fonden Aarhus 2017.

Det er en international jury, der har udpeget Aarhus til værtsskabet. Det er sket på baggrund af en ansøgning, der sætter rammerne for den kommende direktions arbejde. Temaet for både ansøgning og kulturhovedstadsåret er GENTÆNK eller på engelsk RETHINK. Det er fastlagt efter en omfattende kortlægning af byens og regionens kulturelle styrker. "Vi har med temaet RETHINK forpligtet os til at stille os til rådighed som et europæisk laboratorium, der med kulturen som omdrejningspunkt skal finde nye gentænkte løsninger på fremtidens udfordringer," siger Jacob Bundsgaard.

Kulturhovedstadsværtskabet, Aarhus 2017, løftes i samarbejde med Region Midtjylland og regionens kommuner, der tilsammen har bidra-get med 200 millioner kroner. Det samlede budget ventes at komme til at ligge i omegnen af 500 millioner kroner.

"En vigtig opgave for de kommende direktører bliver at sikre den fi-nansiering af programmet, som endnu ikke er bevilget, og at koordi-nere samspillet med projektejere, sponsorer og strategiske samar-bejdspartnere samt skabe netværk og synlighed både nationalt og internationalt," siger Jacob Bundsgaard.

Den administrerende direktør skal være internationalt orienteret og have erfaring med erhvervslivet samt interesse for det kulturelle og kunstneriske.

Programdirektøren skal lægge den overordnede linje i det samlede program med udgangspunkt i temaet RETHINK og de visioner, som ligger til grund for udvælgelsen af Aarhus som Europæisk Kulturho-vedstad.

Programdirektøren skal demonstrere kulturel mangfoldighed, globalt udsyn og lokal indsigt og være i stand til at gentænke såvel processer som indhold. Begge stillinger slået op både nationalt og internationalt.

Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 180 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer