Jobcentre har fokus på brancheskift

KL: Seks ud af ti voksne ufaglærte, der har været ledige i mere end ni måneder, bliver af deres lokale jobcenter udfordret til at søge job i andre brancher, hvor der er bedre jobmuligheder. Det viser en ny rundspørge, som KL har gennemført blandt jobcenterchefer. Mange af Danmarks ufaglærte job er forsvundet under krisen, og der er ikke udsigt til, at ret mange af dem kommer tilbage. Derfor er der stort fokus i jobcentrene på at få de ufaglærte ledige til at skifte til andre brancher.

”Som jobcenter er vi jo heldigvis ikke bundet af fag- og branchegrænser. Derfor er det logisk for os at sige til en ufaglært ledig, at jobbet som fx slagteriarbejder er væk, og det kommer ikke tilbage. Derfor skal der nu laves en jobplan, hvor der er fokus på, hvordan du kan få job i andre brancher”, siger jobcenterchef Michael Petterson fra jobcenter Vejle.
KL’s rundspørge til jobcentercheferne viser, at man i mange jobcentre begynder at tale om brancheskift tidligt i ledighedsforløbet. I gennemsnit er det 38 pct. af de ufaglærte ledige, der allerede i de første ni måneders ledighed bliver mødt af en jobplan, hvor der står ”brancheskift”. Efter ni måneders ledighed stiger det tal til 58 pct.

”De fleste ledige vil jo helst finde et nyt job hurtigt og gerne i samme branche. Men heldigvis taler vi ikke for døve ører om brancheskift. Jo længere den ufaglærte har gået ledig, jo nemmere er det at få positiv respons på brancheskift”, siger Michael Petterson.

Erfaringerne fra Vejle støttes af landets øvrige jobcenterchefer. Jobcentercheferne vurderer, at mens kun ca. hver femte nyledig ønsker at skifte branche, så stiger det tal til hver tredje, når ledigheden ryger over ni måneder.

I en del brancher kræves det jo, at man har en særlig uddannelse. Men det er kun 13 pct. af jobcentercheferne, der vurderer, at de langtidsledige ufaglærte kan overtales til at starte på en uddannelse af længere varighed.

Se de eksakte spørgsmål og svar fra rundspørgen her.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: