På mange områder skal de offentlige opgaver løses anderledes i de kommende år. Og det forudsætter, at kommunernes medarbejdere udvikler nye kompetencer.
”Det er uundgåeligt, at den offentlige sektor kommer til at fylde mindre de kommende år, men det gør kravene ikke. Opgaverne ændrer karakter, og produktiviteten skal forbedres. Det kræver skærpet kompetenceudvikling. På ældreområdet skal vi bruge velfærdsteknologi, der kræver andre kompetencer. I folkeskolen forudsætter digitale læringsmidler nye kompetencer. Og på specialområderne skal vi inkludere mere, hvilket igen stiller krav til nye kompetencer. Derfor skal de offentlige arbejdsgivere også stille krav til indholdet i den efteruddannelse, vores medarbejdere skal igennem. Frit valg på alle hylder er ikke løsningen,” siger Jan Trøjborg.
”Fagbevægelsens udgangspunkt er ret til selvvalgt uddannelse. Men det vi som arbejdsgivere har brug for i en presset tid er kompetenceudvikling inden for medarbejderens kerneområde. Der er brug for kompetenceudvikling, ikke kun i form af egentlige uddannelser og kurser, men også i høj grad læring på jobbet eller en kombination heraf. Det er afgørende, at man kan bruge det, man har lært, og at man ikke efteruddanner sig væk fra sit fagområde, men til at blive bedre indenfor det,” siger KL’s formand Jan Trøjborg.
KL er meget optaget af uddannelse og kompetenceudvikling til at løse opgaver med:
pleje af et stigende antal demente borgere
opgaveglidning fra regionerne til kommunerne i det nære sundhedsvæsen inklusion i daginstitutioner og folkeskolen
digitalisering, fx digital borgerbetjening, velfærdsteknologi, it i folkeskolen etc.
kompetenceudvikling af medarbejdere, der tager sig af sårbare børn
”Nogle af de påkrævede indsatser vil være meget store. Trepartsforhandlinger kan bidrage til at finde løsninger på udfordringer i krydsfeltet af uddannelse, kompetenceudvikling, beskæftigelse og inklusion på arbejdsmarkedet. Der vil ikke – som udgangspunkt – kunne afsættes væsentlig flere midler i kommunernes budgetter til kompetenceudvikling. Opgaven består derfor i at få mest muligt for pengene og få finansiering på en anden måde,” siger Jan Trøjborg.
KL peger bl.a. på følgende områder:
Hvis kompetenceudviklingsindsatsen i kommunerne skal øges, er det nødvendigt, at medarbejderne også selv investerer i den strategiske kompetenceudvikling og i deres egen kompetenceudvikling. Det kan dels ske i form af en slags medfinansiering i form af kompetencepuljer/-fonde eller lignende, og det kan ske ved at medarbejderne i højere grad uddanner sig i deres fritid eller i en tjenestefrihed uden løn.
Det er nødvendigt at gentænke erhvervsuddannelserne. Kvaliteten er for dårlig, frafaldet katastrofalt stort, og manglen på praktikpladser gør, at erhvervsskolerne betragtes som blindgyder.
I perioder med høj arbejdsløshed skrues yderligere op for jobrotationsordninger, hvor de ansatte uddanner sig, mens de ledige vikarierer.
Øget anvendelse af en eller anden form for indslusningsløn. Vi har den sådan set allerede i aftalen om integrations- og oplæringsstillingerne. Den bliver bare næsten ikke anvendt, da den har nogle systemfejl, som bør rettes.
Overveje sociale bidrag, CSR-bidrag, et videreudviklet AER-bidrag for at motivere til at skabe praktikpladser, fleksjob, skånejob mv.
