KL: Nej tak til udgiftsmotorer

”KL hilser det velkomment, at regeringen vil afsætte en halv mia. kr.

mere til udvikling af kvaliteten i dagtilbud, men KL vil advare kraftigt mod, at pengene anvendes til at introducere minimumsnormeringer,” siger KL’s formand Jan Trøjborg i en kommentar til delaftalen mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven, hvor det annonceres, at regeringen vil arbejde hen imod minimumsnormeringer.

Der er stor forskel mellem de enkelte dagtilbud og alene størrelsen betyder meget for normeringsbehovet. En større institution kan give børnene et mere intensivt pædagogisk tilbud ved en lavere normering end en lille institution. Derfor er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem kvalitet og en ensartet generel normering i landets dagtilbud.

"Minimumsstandarder understøtter den forestilling, at kvalitet i offentlig service er ligefrem proportional med de udgifter, der anvendes. Det er forkert, og tankegangen vil på sigt skabe et offentligt udgiftspres, hvor de 500 mio. kr. regeringen afsætter til dagtilbud slet ikke slår til,” siger Jan Trøjborg og fortsætter:

”Vi ser frem til at drøfte med regeringen, hvordan der for de afsatte midler kan gøres en målrettet indsats for at hæve kvaliteten i dagtilbuddene, men minimumsstandarder er ikke vejen frem.”

”Det er afgørende for genopretning af dansk økonomi, at vi fjerner de mekanismer, der automatisk presser udgifterne opad, uden at politikerne kan prioritere,” siger Jan Trøjborg og understreger, at minimumsstandarder er en meget stærk udgiftsmotor, som ikke kan standses, når den først er i fart.

”Vi skal tværtimod gøre det lettere lokalpolitisk at prioritere midler derhen, hvor behovene er størst, eller hvor vi får mest kvalitet for pengene. Det forudsætter større politisk råderum og færre regler, ligesom regeringen har annonceret i den tillidsreform, regeringen vil bygge samarbejdet med kommunerne på,” slutter Jan Trøjborg.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: