KL støtter målrettet uddannelse til ledige

Den netop indgående finanslovsaftale for 2013 mellem regeringen og Enhedslisten indeholder positive initiativer, der især retter sig mod akutte udfordringer på arbejdsmarkedet.

Finanslovsaftalen sikrer et uddannelsesløft for de ledige dagpengemodtagere, der er på vej til at falde ud i første halvår af 2013 gennem tilbud om et målrettet og sammenhængende kvalifikationsløft for at styrke den enkeltes mulighed for at komme i beskæftigelse.

”Fokus på målrettet uddannelse er vigtigt, og det har KL også tidligere foreslået. Uddannelsesløftet sammen med de tidligere indgåede aftaler med akutpakken og akutjob er fornuftige initiativer i en særlig akut situation, hvor ekstraordinært mange forsikrede ledige er i fare for at miste deres dagpengeret,” siger KL’s formand Erik Nielsen.

Det er også positivt med en styrket ungeindsats, da de unge - også de, der har gennemført en uddannelse – er særligt hårdt ramt af lavkonjunkturen. Ufaglærte udgør en høj andel af de langtidsledige, og det er derfor positivt at målrette ressourcer til ufaglærte ledige via en uddannelsespulje.

Finansieringen af uddannelsesløftet for ledige, ungeindsatsen og uddannelsespuljen sker via omprioriteringer på beskæftigelsesområdet.

”Som jeg tidligere har sagt, er det problematisk, at finansieringen af uddannelsestiltag til forsikrede ledige sker ved at skære ned på den kommunale aktiveringsindsats. Det vil svække mange af de beskæftigelsesrettede tilbud, der i dag hjælper udsatte ledige tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Erik Nielsen.

En af de helt store udfordringer ved reformen af førtidspension og fleksjob, som Folketinget er ved at vedtage, er at sikre fleksjob til personer, som kun kan arbejde i få timer. KL er positiv over for initiativerne i finanslovsaftalen, der skal bidrage til med op mod 13.500 flere fleksjob, bl.a. gennem rådgivning til virksomheder vedrørende fleksjobbere med psykiske lidelser og ansættelse af fleksjobambassadører i hver kommune.

Udvidelsen af seniorjobordningen er KL kritisk over for, da ordningen enten bør afskaffes eller begrænses.

Finanslovsaftalen for 2013 ændrer imidlertid ikke ved, at det fortsat er helt afgørende at holde fast i reformsporet.

”Det er vigtigt at understrege, at det fortsat er nødvendigt at have fokus på den lange bane. Det er helt afgørende med reformer, der på sigt øger arbejdsudbuddet,” siger Erik Nielsen. 

KL på DenOffentlige.dk Kommunernes Landsforening (KL) er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til,...
Aktivitet: Artikler: 107 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: