KL varsler lockout over for Lærernes Centralorganisation

Som følge af sammenbruddet i overenskomst-forhandlingerne mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC) har KL’s bestyrelse i dag, den 28. februar, besluttet at varsle lockout over for LC fra 1. april 2013. Den varslede lockout vil omfatte i alt ca. 52.000 ansatte i alle landets kommuner.

”Det er en meget alvorlig beslutning, som KL’s bestyrelse i dag har truffet. Men vi har set os nødsaget til at varsle lockout, da det er den eneste måde, som KL kan frigøre sig fra de arbejdstidsregler, som lærerne i dag arbejder under. Det er altafgørende at ændre lærernes arbejdstidsregler, hvis det skal lykkes at udvikle og forbedre den danske folkeskole,” siger KL’s formand Erik Nielsen.

Læs også: Pressemeddelelse fra lærerne

Årsagen til sammenbruddet er, at parterne grundlæggende er uenige om, hvilke arbejdstidsregler, der skal gælde for lærere og børnehaveklasseledere.

Lærernes Centralorganisation ønsker at fastholde de nuværende regler. KL ønsker derimod at give lærerne arbejdstidsregler, der ikke i detaljer definerer, hvad lærerne skal lave, når de er på arbejde. Det skal i stedet afgøres lokalt og i dialog mellem lærere og ledelse. KL ønsker at modernisere lærernes arbejdstidsregler, så de svarer til reglerne for alle andre medarbejdergrupper. KL beder ikke lærerne om at arbejde mere.

I forbindelse med at KL varsler lockout, underretter KL nu forligsinstitutionen om, at parterne ikke har kunnet opnå enighed om overenskomstfornyelsen. KL og LC vil herefter blive indkaldt til videre forhandlinger i forligsinstitutionen med det formål at opnå enighed om et mæglingsforslag.

”Det er meget nedslående, at vi ikke kunne blive enige ved forhandlingsbordet. Men efter mange og lange forhandlinger måtte vi natten til onsdag konstatere, at LC grundlæggende ikke vil imødekomme KL med andet end arbejdstidsregler, der svarer til dem, vi har i dag og dermed ikke vil realitetsforhandle. Vi vil nu forhandle videre i Forligsinstitutionen, og vores mål er stadig, at vi kan blive enige om nye arbejdstidsregler, som ligner dem, vi har for resten af arbejdsmarkedet, og som ikke regulerer, hvad lærerne bruger deres arbejdstid til,” siger Erik Nielsen.

Skulle det ikke lykkes at opnå enighed vil lockouten træde i kraft. Lockouten betyder, at kommunerne ikke tager imod lærernes arbejdskraft. Men situationen får naturligvis også store konsekvenser for eleverne. Det er den enkelte kommune og skoleleder, der skal tage stilling til, i hvilket omfang det er muligt at undervise eleverne og føre tilsyn med dem.

”Vi er klar over, at vi lammer dele af arbejdsmarkedet, når lærerne lockoutes. Og det er på ingen måde et ønske-scenarie at sende medarbejdergrupper i konflikt. Vi er også klar over, at vores beslutning vil medføre praktiske udfordringer for både elever og forældre, der skal have hverdagen til at gå op. Men KL vurderer, at det er helt afgørende for folkeskolens udvikling, at vi får ændret arbejdstidsreglerne. Og når der står så stor en sag på spil, så kan det desværre være nødvendigt og helt legalt at benytte sig af de kampskridt, der er indbygget i aftalesystemet. Det er sådan, den danske model fungerer," siger Erik Nielsen.

Emneord: KL, Lærernes Centralorganisation, Lockout, Erik Nielsen, Overenskomstforhandlinger
KL på DenOffentlige.dk Kommunernes Landsforening (KL) er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til,...
Aktivitet: Artikler: 112 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 12.03.20
    Kommunerne bakker op om regeringens tiltag for at begrænse coronasmitte

    Regeringens nye tiltag bliver en stor udfordring for borgernes hverdag. Kommunerne er klar til at være med til at løfte opgaven, lyder det fra KL’s formand.

  • 09.03.18 Politik
    Jacob Bundsgaard bliver formand for KL

    KL's nye formand og næstformand samt bestyrelse er fundet ved Kommunalpolitisk Topmøde torsdag eftermiddag.

  • 05.03.18 Politik
    15.000 statsansatte er udtaget til konflikt

    De statslige fagforbund varslede fredag konflikt på op mod 150 statslige arbejdspladser. Det betyder at ca. 15.000 statsligt ansatte nedlægger arbejdet, hvis ikke det lykkes parterne at finde en løsning i Forligsinstitutionen

  • 19.12.17 Politik
    ”Løngab” og julemanden er ens

    Hvis du tror på julemanden, så er der også en chance for, at du tror på et ”løngab” på det statslige arbejdsmarked. Men de er begge illusioner og i denne artikel vil illusionen om et "løngab" briste for dig....

  • 12.12.17 Politik
    Ingen lønfest blandt de offentligt ansatte

    Det er ganske enkelt noget sludder, når Sophie Løhde påstår at lønudviklingen i det offentlige er løbet løbsk. Finansministeriet har nemlig selv været med til at lave en aftale der sikrer, at lønnen hhv. i det offentlige og private følger hinanden..