Københavns Borgerservice søger indspark til hvordan, de hjælper flere med på den digitale vogn. Hedensted Kommune vil gerne have bud på, hvad der skal til for at skabe bæredygtigt udvikling i deres landdistrikter og Næstved Kommune vil gerne høre hvordan de bedst via sociale medier skaber bånd til unge der fraflytter kommunen.
Løsninger på alle tre udfordringer er relevante i mange kommuner og alle må bruge løsninger der bliver udviklet på TAG DEL. De forslag der allerede er kommet på udfordringerne kommer fra både borgere og andre organisationer.
Udvikling af løsninger i fællesskab og vidensdeling på tværs af Danmarks traditionelle skel er nogle af grundelementerne i TAG DEL. Som Simon Holmgaard – en af iværksætterne bag – fortæller, stod han efter endt uddannelse og så på et land, der stod overfor mange udfordringer og var ikke tilfreds med de muligheder vi havde for at løse dem i fællesskab.
”Fællesskabet er den største ressource vi har og TAGDEL.dk skaber nye rammer og muligheder for hvordan man kan være frivillig og demokratisk aktiv” – Simon Holmgaard
Kommuner, ministerier, borgere, frivillige foreninger og virksomheder - alle kan være med på TAG DEL. Eksisterende samarbejder mellem kommuner og frivillige foreninger kan suppleres og direkte inddragelse af kommunens borgere bliver muligt på en hel ny måde. Deltagelse i lokaldemokratiet bliver på åbent 24 timer i døgnet.
Vil du vide mere?
Vær med på TAGDEL.dk eller følg os på facebook.com/tagdel
Kontakt TAG DEL
Presseansvarlig:
Camilla Wikke tlf.: 2840 9960 – mail: [email protected]