En tømrer kan videreuddanne sig til byggetekniker, og en kontorassistent til handelsøkonom. Men en ny undersøgelse fra AKF viser, at kun få med en erhvervsfaglig uddannelse (EUD) begynder på en kort videregående uddannelse, som retter sig mod de unge med en praktisk baggrund.
- De unge mangler viden om de mange karrieremuligheder, erhvervsuddannelserne giver. Og det skal være lettere for de unge at arbejde ved siden af en videregående uddannelse – og på den måde gøre det nemmere for dem at få det til at hænge sammen økonomisk, siger Torben Pilegaard Jensen, der er forskningsleder i AKF.
Især korte videregående uddannelser overses
Kun tre ud af 100 unge med en erhvervsfaglig uddannelse begynder på en kort videregående uddannelse – som fx byggetekniker eller produktionsteknolog. Og da de korte videregående uddannelser typisk retter sig mod den private sektor, kan det føre til mangel på veluddannet arbejdskraft med en praksisnær baggrund, konkluderer rapporten.
- Unge med en erhvervsuddannelse, der gennemfører en kort videregående uddannelse, har stor værdi fx i industrien, da disse uddannelser bygger oven på en praksisnær uddannelse og erfaring. Derfor kan det være relevant at iværksætte initiativer, der kan få flere fra erhvervsuddannelserne til at videreuddanne sig, siger Torben Pilegaard Jensen.
En del unge med en erhvervsfaglig uddannelse vælger i stedet for en kort videregående uddannelse helt at skifte spor og går i gang med en mellemlang videregående som fx sygeplejerske, pædagog eller lærer. Sammenlagt begynder én ud af 10 med en erhvervsfaglig uddannelse på enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for fem år.
Store forskelle mellem uddannelserne
Der er væsentlig forskel på hvor stor en andel fra forskellige faglige områder, der videreuddanner sig inden for fem år efter deres erhvervsuddannelse. På området ‘Teknologi og Kommunikation’ – som fx uddanner elektrikere, it-supportere og tekniske designere – er der hele 7,4 % der videreuddanner sig på en kort videregående uddannelse; det kan fx være en elektriker, der uddanner sig til el-installatør.
Derimod er det kun 1 % af dem, der har en erhvervsuddannelse inden for området ’Mekanik, Transport og Logistik’– som uddanner mekanikere, chauffører og lager- og transportoperatører – der går i gang med en kort videregående uddannelse.
Nedenfor præsenteres syv af rapportens forslag til, hvad der kan gøres for at få flere med erhvervsfaglig uddannelse til at videreuddanne sig:
Syv veje til at få flere unge med erhvervsfaglig uddannelse (EUD) i gang med en kort videregående uddannelse:
Se på behovet for nye erhvervsakademiuddannelser og for en revidering af adgangskrav.
Styrk erhvervsuddannelsernes image blandt de unge i folkeskolen gennem større viden om karrieremuligheder gennem videreuddannelse efter EUD.
Få flere til at gennemføre deres EUD med fag på højniveau og/eller tilbyde formaliseret opkvalificering på taxameterberettigede introduktionsforløb på erhvervsakademierne.
Styrk kendskabet til mulighederne for videreuddannelse blandt elever på EUD.
Se på behovet for at udfordre og motivere de unge på EUD til mere uddannelse.
Styrk samarbejdet mellem erhvervsskoler og erhvervsakademier.
Begræns de økonomiske barrierer for videreuddannelse gennem mere fleksibelt samspil mellem arbejdsliv og uddannelse, fx deltidsstudier.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på registeroplysninger fra Danmarks Statistik for 186.000 personer, der i perioden 2001-2006 fuldførte en erhvervsfaglig uddannelse, og inddrager ajourførte data om deres videre vej igennem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet frem til 2009/2010.
Dernæst er der gennemført interview med uddannelsesansvarlige ledere, undervisere og studerende på otte forskellige uddannelsesinstitutioner (erhvervsskoler og erhvervsakademier).
