Kun hver tredje offentligt ansatte bliver hørt om besparelser

Ni ud af 10 offentligt ansatte har oplevet besparelser på arbejdet det seneste år. Kun hver tredje har været inddraget undervejs. Det kan ramme både brugere og medarbejdernes helbred, mener lektor i offentlig forvaltning.

I løbet af det seneste år har krisen kradset så hårdt, at kun én ud af 10 medarbejdere i det offentlige er sluppet for sparerunder på arbejdet. Det viser en dugfrisk undersøgelse fra FTF, der er hovedorganisation for blandt andre lærere, pædagoger, politibetjente og sygeplejersker.

Undersøgelsen viser samtidig, at medarbejderne sjældent bliver hørt undervejs. Cirka hver tredje (34,6 %) har ifølge undersøgelsen blandt 1819 offentligt ansatte oplevet at blive inddraget i sparøvelser og nedskæringer.

Kommer bag på forsker
At så få bliver inddraget overrasker Gunnar Gjelstrup. Han er lektor i offentlig ledelse og forvaltning på Københavns Universitet og underviser blandt andre nye og nuværende ledere i den offentlige sektor. Netop involvering af medarbejderne fylder meget i undervisningen, forklarer lektoren. Og det er der især en grund til.

”Vi ved, at forudsætningen for succes med forandringer er at inddrage medarbejderne. Der er stor risiko forbundet med at lade være. Uden ordentlig involvering kan den enkelte institution ende med at fungere dårligt. Det kan give dårligere service med utilfredse brugere. Samtidig ender det ikke sjældent med dårligt arbejdsmiljø med sygemeldinger og stress,” siger Gunnar Gjelstrup.

Over hver tredje ikke inddraget

Har du været inddraget i processen om besparelser på din arbejdsplads (% af ansatte i det offentlige)

Kilde: FTF's panelundersøgelse om konsekvenser af besparelser

I foråret viste erfaringerne med de såkaldte frikommuner, at det også her kneb voldsomt for ledelsen at få inddraget medarbejderne. Kun tre ud af ni kommuner havde haft ansatte med i processen om at blive fritaget for nogle regler og få større frihed.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: