Lav retningslinjer for hadesider

Det kan få store personlige konsekvenser, hvis man bliver hængt ud på nettet. Derfor skal kommunerne sørge for at have et beredskab, så de kan hjælpe ansatte, der kommer i klemme. Det fremgår af HK´s hjemmeside.

En hjemmeside, hvor offentligt ansatte bliver hængt ud med navn, adresse og andre oplysninger, har skabt stor diskussion omkring hvor meget offentligt ansatte skal kunne tåle.

Derfor anbefaler HK/Kommunals arbejdsmiljøekspert nu kommuner og regioner at lave retningslinjer for, hvordan man vil håndtere sager, hvor medarbejdere bliver hængt ud på nettet.

- Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at ansatte, der bliver hængt ud på nettet, får den hjælp og støtte, som de har behov for. Og det kan hjælpe gevaldigt, hvis man har et sæt retningslinjer i skuffen, som man kan hive frem og gå ud fra, hvis en medarbejder ender i gabestokken, siger Niels Jakobsen.

Tag det ikke personligt
Ifølge arbejdsmiljøeksperten er det især vigtigt, at arbejdsgiverne har en plan for, hvem der skal kontakte de relevante myndigheder, hvis ansatte bliver udsat for personangreb, ligesom det også er vigtigt at have et beredskab klart, til at hjælpe, hvis det skulle gå ud over en ansat psykisk eller fysisk.

- Det bliver desværre mere og mere almindeligt, at borgere ser sig sure på en offentlig ansat, og derfor begynder at rette personlige angreb mod ham eller hende. Men det gør det ikke mere acceptabelt, siger Niels Jakobsen, og tilføjer:

- Men selvom det er ens navn, der pludselig står på en hadeside på nettet, så vil det altid være arbejdsgiverens ansvar at komme det til livs. Det er ikke nemt, men forsøg ikke at tage det personligt, lyder rådet fra Niels Jakobsen.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: