Ledere og tillidsfolk skal være bedre forhandlere

Skoleledere og lærernes tillidsrepræsentanter i Ærø og Svendborg Kommune skal på kursus sammen. Normalt sidder de på hver sin side af forhandlingsbordet. Men i et nyt samarbejde skal skolelederne og tillidsrepræsentanterne for lærerne i Ærø og Svendborg Kommune nu sidde på samme side. De skal lære at blive bedre forhandlere.

Selv om parterne som udgangspunkt i en forhandling har hver deres synspunkter, viser erfaringer, at forhandlinger bliver mere effektive og kræver mindre ressourcer, hvis parterne har en fælles forståelse for, hvordan en forhandling skal forløbe.

Det handler om at få en fælles forståelse, således at forhandlingerne kan blive mere konstruktive til gavn for begge parter i en forhandling. . Erfaringer viser, at der hos både ledere og medarbejdere er større chancer for, at de kan lave aftaler, der er betydeligt mere omfattende og berigende for begge parter, når de han været på kursus sammen, siger Helle Hansen, skolechef i Svendborg Kommune.

De to kommuner har tilrettelagt kurset i samarbejde med kursusleder Søren Viemose, Kaløvig Center.

Han peger på, at et fælles kursusforløb vil sikre en bedre dialog og dermed bedre resultater til gavn for begge parter.

- Netop i forbindelse med de væsentligste forhandlingstemaer på en skole – arbejdstid, team-samarbejde, udviklingsprojekter og arbejdsmiljø er det helt centralt, at forhandlingerne finder sted, således at samarbejds- relationen bevares eller forbedres. Samtidig med, at parterne og dem, de forhandler for, finder resultaterne rigtigt gode. Ved at deltage i kursusforløbet opnår deltagerne også, at alle de andre forhandlinger, de er involveret i bliver bedre. Fælles dygtighed i ét regi, smitter af på andre forhandlinger i andre fora, siger Søren Viemose.

47 ledere og tillidsrepræsentanter deltager i det banebrydende kursus, der kører over fem undervisningsforløb på to dage. Første kursusforløb starter på mandag den 11. feb på Levnedsmiddelskolen i Svendborg.

Svendborg Kommune på DenOffentlige.dk Svendborg Kommune
Aktivitet: Artikler: 14 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer