”Jeg gik fra at have ingen tid til mig selv til at have al tid til mig selv, og det gik galt,” fortæller 18-årige Jesper om hans overgang til livet uden for institutionen. Unge der har været anbragt, fx på grund af misbrugsproblemer i familien, har ofte svært ved at klare overgangen til voksenlivet. De er ganske enkelt mere alene i verden end andre unge, som sjældent er tvunget til klare sig helt uden støtte fra far og mor.
SFI-rapporten Efterværn – støtte til tidligere anbragte unge giver et indblik i, hvordan fx en fast kontaktperson eller tilbud om særlige væresteder kan hjælpe de unge, når de forlader institutionen eller plejefamilien.
Overraskende stort behov
Forskerne har fulgt 10 forsøgsprojekter, hvor unge mellem 18 og 22 år, der tidligere har været anbragt, er blevet tilbudt en form for efterværn. Det har overrasket både forskerne og medarbejdere i projekterne, hvor stort behov de unge har for støtte.
”De unge virker umiddelbart til at klare sig. Men når man taler længere tid med dem, kommer historierne frem om deres ofte meget vanskelige opvækst. Det handler om, at de står helt alene. De har simpelthen ikke voksne at falde tilbage på eller støtte sig til, ligesom andre unge har,” forklarer seniorforsker Turf Böcker Jakobsen, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
I dag bliver efterværn normalt kun tildelt unge, der vurderes at have særligt be-hov. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer imidlertid, at de unge har så markante udfordringer i overgangen til voksenlivet, at der er brug for mere målrettet og fleksibel efterværnsindsats.
Undersøgelsen af efterværn er gennemført for Servicestyrelsen og finansieret af Socialministeriet.
