Massivt FOA-ja til ny overenskomst

FOAs medlemmer har godkendt den nye overenskomst med mere end 84 procent ja-stemmer.

Dermed har det største forbund på det offentlige arbejdsmarked nu godkendt overenskomsterne for de næste to år På det kommunale område sagde 85,1 procent ja, mens 14,9 procent stemte nej. På det regionale område stemte 79,8 procent ja, mens 20,2 procent sagde nej. Stemmeprocenten blev samlet set på 32,6 procent.

"Det er forståeligt, at der denne gang har været en beskeden stemmeprocent," mener forbundsformand Dennis Kristensen.

"For resultatet er absolut ikke stort, og det indbyder heller ikke til begejstring. Omvendt er jeg også glad for, at det blev et klart og meget tydeligt ja ved urafstemningen. Medlemmerne har accepteret, at vi har været i en ekstrem vanskelig situation, hvor vi dels var ramt af krisen og dels havde en regning fra reguleringsordningen, som skulle betales ved forhandlingsbordet," siger Dennis Kristensen.

Han lægger vægt på, at en af de faglige organisationer samfundsøkonomisk nu har budt ind med dybt ansvarlige overenskomster med meget lave lønstigninger.

"Lønmodtagerne er i øjeblikket i fuld færd med at betale regningen for krisen. Medlemmerne har nu accepteret en historisk lav ramme. Det bør også forpligte de offentlige arbejdsgivere til i den kommende tid ikke at stille op med nye hovsa-besparelser eller masse-fyringer. De økonomiske prognoser for Danmark peger på en række områder igen fremad. De offentligt ansatte har med deres stemmeafgivning vist stor ansvarlighed. Det bør alt andet lige give et godt politisk fundament for, at vi igen kan arbejde os ud af krisen," siger Dennis Kristensen.

Den samlede stemmeprocent på 32,6 procent er den laveste på det kommunale område i FOAs tid. Ved den seneste overenskomstfornyelse i 2008, hvor FOA var i konflikt, var stemmeprocenten helt oppe og sætte rekord med 65,2 procent på det kommunale område.

Samlet set stemte 49.916 medlemmer ja ved urafstemningen om de nye overenskomster, mens 8.658 sagde nej. Det svarer til 84,4 procent ja.-stemmer og 15,6 procent nej-stemmer.

Se de sektor- og afdelingsopgjorte opgørelser her:

Hovedtal fordelt på sektor og køn

Resultatet fordelt på afdelinger

Regionalt ansatte

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer