Ny tværkommunal lederuddannelse

I Middelfart Kommune har man siden kommunalreformen i 2007 udbudt kommunens egen lederuddannelse på diplomniveau til alle lederne i samarbejde med IBC i Fredericia. Men for at sikre fleksibilitet i forløbet og større ledernetværk, så indgår Middelfart Kommune nu et samarbejde om en fælles lederuddannelse med Kolding og Vejle Kommuner.

”Vi har et stærkt samarbejde i Trekantområdet og samtidigt en tradition for at gøre tingene på vores egen måde her i Middelfart Kommune. Vi har på vores egen lederuddannelse lagt vægt på at kunne inddrage emner, der er specifikke for Middelfart Kommune, f.eks. vores værdier og ledelsesgrundlag. Det vil vi fortsat gøre, men for at sikre netværk og deltagerantal på nye hold og fleksibiliteten for den enkelte leder til selv at planlægge uddannelsen, så indgår vi et samarbejde om en fælles lederuddannelse med Kolding og Vejle Kommuner”, udtaler borgmester Steen Dahlstrøm.

Stordriftsfordele, fleksibilitet og netværk
Samarbejdet med Kolding og Vejle Kommune er med til at sikre en række stordriftsfordele for alle tre kommuner. Bl.a. kan der hurtigere oprettes flere hold, så dem, der allerede er i gang, kan komme videre, og nye ledere hurtigere kan komme i gang med uddannelsen.

Vejle og Kolding Kommuner har samarbejdet om en fælles lederuddannelse siden 2010 og nu udvides uddannelsen til også at optage ledere fra Middelfart Kommune.

”Det er vores erfaring, at lederne i Middelfart Kommune vægter netværket på uddannelsen højt, derfor har vi kun positive forventninger til at udvide lederuddannelsen til også at trække på erfaringer og viden fra andre kommuner”, udtaler Middelfart Kommunes stabschef, Martin Albertsen.

Om lederuddannelsen
Lederuddannelsen er på diplomniveau og består af ni moduler og et speciale modul, der alle afsluttes med eksamen. I alt er uddannelsen sat til et årsværk svarende til 60 ECTS point. Lederne tager uddannelsen som deltidsuddannelse, dvs. at de går på uddannelsen i 3 år samtidig med, at de passer deres lederjob

”Hvert modul afvikles over ca. 10 uger inkl. eksamen. Det er en ændring i forhold til vores nuværende uddannelse, hvor hvert modul gennemføres som fuldtidsuddannelse over ca. 4 uger. Ændringen er en klar fordel for lederne, så bliver forløbet mindre presset, når man samtidigt skal passe sit job”, udtaler Martin Albertsen.

Rent praktisk foregår undervisningen på den nye lederuddannelse skiftevis i Vejle og Kolding Kommunes undervisningslokaler, hvor det tidligere er foregået i IBCs lokaler i Fredericia.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: